07.12.21 Miljø, energi og klima Nyheder

Rapport: Genbrug af kasseret elektronik fordobler CO2-besparelsen

Cowi har udarbejdet en rapport og klimaberegner for kollektivordningen Elretur, der sætter tal på CO2-besparelsen ved genbrug og genanvendelse af forskellige elektroniske produkter.

COWI har udvalgt syv specifikke elektronikaffaldsfraktioner og udregnet CO2-udledningen ved hhv. genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponi. Hovedkonklusionen er, at klimaeffekten ved genbrug er langt bedre end genanvendelse.

Det er efterhånden slået fast, at genbrug er bedre end genanvendelse - Og at genanvendelse er at foretrække fremfor forbrænding eller deponi. Det er altså også konklusionen i den nye klimarapport om klimaeffekterne ved affaldsbehandling af elektronikaffald. Det nye er, at der nu er konkrete tal på CO2-besparelsespotentialet. Rapporten inddrager blandt andet elektronik fra kategorierne ’småt it- og teleudstyr’ samt ’stort udstyr’. Ved genbrug af en PC uden skærm, er det muligt at opnå en CO2e-besparelse på næsten 7.000 kg pr. ton, mens en genanvendelse af samme giver en besparelse på 1.000 kg CO2e. Rapporten viser, at der ved genbrug af en vaskemaskine kan opnås en besparelse på 2.053 kg CO2e pr. ton, mens der ved genanvendelse er en besparelse på 1.192 kg CO2e . Rapporten slår dermed fast, at genbrug giver markante klimabesparelser sammenlignet med genanvendelse.

Forbrænding og deponi af en vaskemaskine giver et udslip på 2.130 kg CO2e.

Den store besparelse ved genbrug af kasseret elektronik skyldes, at man sparer miljøet for at producere nye energikrævende ressourcer.

Læs mere om rapporten i linket nedenfor.

Yderligere information

Læs mere om rapporten her
Iben Kinch Sohn

Iben Kinch Sohn

Fagleder for cirkulær økonomi

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk

Relateret indhold