Den 2. juli 2011 ved 19-tiden trak et voldsomt skybrud ind over hovedstadsområdet. Botanisk Have i det centrale København fik 135 mm regn. Det er den største mængde regn, der nogensinde er målt i København. Men hele hovedstadsområdet fra Hellerup i nord til Køge i syd fik voldsomme mængder regn.

Kældre og lavtliggende butikker blev fyldt med vand. Biler strandede på Lyngbyvejen med vand til taget. Ved årets Zulu Comedy Galla senere på året kunne man grine ad sangen: ”Fugt i fundamentet.” 

Skaderne efter skybruddet kostede forsikringsselskaberne over 6 mia. kr, viser en opgørelse fra Forsikring & Pension. Dertil skal lægges tab for  borgere og virksomheder på mange milliarder kroner, fordi de ødelagte værdier ikke var forsikret eller omfattet af en selvrisiko. Efterfølgende skete der store produktionstab, da medarbejdere og varer ikke kunne komme frem på grund af de oversvømmede veje og jernbaner, ligesom en vigtig lære har været, at serverrum ikke skal være placeret i kælderen.

Skybruddet i København, stormen Bodil og flere andre markante hændelser har vist, at vi risikerer kraftigere udsving i vejret. Det er udsving,  som har stor indflydelse på den måde, vi skal sikre vores samfund. Selv om vi er godt på vej med at reducere CO2, står vi overfor markante klimaforandringer i de kommende år. Vi vil opleve flere skybrud, stigende grundvand, stigende havvand, hyppigere stormfloder, og ofte vil der være sammenfald i hændelserne.

Heldigvis har vi også lært af hændelserne, og skybrudssikring i København og mange andre byer skrider fremad. Diget, der skal sikre Jyllinge Nordmark, er netop blevet indviet efter 8 år. Men vi skal op i tempo, hvis vi skal være klar til de kommende årtiers mere voldsomme vejr. 

Danske virksomheder, kommuner og forsyninger har sammen udviklet nye innovative løsninger,  så regnvand bliver håndteret på overfladen i stedet for at få kloakkerne til at flyde over.  Samtidig skaber løsningerne nye byrum til glæde for borgerne, så de i dag er udbredt i hele landet fra Viborg og Låsby over Vejle og Middelfart til København. 

Alle analyser viser, at det er billigere at forebygge end at udbedre skaderne efter stormfloder og skybrud. Derfor er det også godt, at regeringen har sat gang i arbejdet med en national klimatilpasningsplan. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver ved planerne, men at der bliver taget konkrete initiativer. Klimaforandringerne venter ikke, så det haster med at komme fra ord til handling.

I Dansk Industri  har vi tre klare ønsker til den kommende klimahandlingsplan.

For det første skal vi op i gear. Vi har behov for, at indsatsen bliver prioriteret ud fra samfundsøkonomiske vurderinger, så vi beskytter de vigtigste områder, veje, bygninger og virksomheder.

For det andet skal vi tænke på tværs. Det gælder både på tværs af øget nedbør og skybrud, stigende grundvand samt havvandsstigninger og stormflod. Men også på tværs af kommunale grænser. Der er behov for et formaliseret,  forpligtende  samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Endelig er der brug for en klar finansieringsmodel som sikrer de nødvendige midler til indsatsen og en fair fordeling af regningen mellem det offentlige og de berørte borgere og virksomheder. Noget skal finansieres af de direkte berørte lodsejere, mens andet måske skal finansieres over et klimatilpasningsbidrag pr. grund, bebygget areal eller grundstørrelse. Derudover er der behov for midler fra staten eller fra en afgift på forsikringer, som vi kender det fra stormflodsfonden.

Kort sagt. Vi skal handle nu, vi skal tænke på tværs og vi skal sikre finansieringsmodeller, der er robuste og kan forklares.

Vores mange medlemmer i Dansk Industri, der arbejder med vand og klimatilpasning, har løsningerne klar, og vi klar med konkrete forslag og input til regeringens arbejde med den nationale klimatilpasningsplan.

Vi undgår ikke en gentagelse af skybruddet for 10 år siden, men hvis vi handler nu, så undgår vi forhåbentligt en gentagelse af skaderne for 10 år siden.