04.11.22 Miljø, energi og klima Nyheder

FAQ - Udvidet producentansvar for emballage

1. januar 2025 træder et udvidet producentansvar for emballage i kraft. Det betyder helt kort, at alle virksomheder, der sætter produkter med emballage på markedet, får ansvaret for emballagen, når det bliver til affald ved at skulle finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af emballageaffaldet. Her på siden finder du svar på centrale spørgsmål om den nye ordning.

Den 30. august 2022 landede en bred politisk aftale om et udvidet producentansvar for emballage, som vil træde i kraft fra 1. januar 2025 (Aftale - Miljøministeriet). Aftalen fastlægger ambitionerne, rammerne og ansvarsfordelingen ift. den fremtidige tilgang og behandling af emballageaffald. Endnu udestår en række detaljer i forhold til den konkrete udmøntning. Arbejdet med at fastlægge detaljerne er forankret i et samarbejdsforum med deltagelse af bl.a. DI, som skal give anbefalinger til Miljøministeriet.

Den politiske aftale sætter rammen for den nationale implementering af et EU-krav om producentansvar for emballage. Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke allerede har implementeret producentansvar for emballage. De EU lande, der allerede har producentansvar på området, skal i 2023 sikre, at de lever op til de nye regler, der gælder for alle producentansvarssystemer, jf. EU’s affaldsrammedirektiv. I Danmark er der allerede producentansvar for elektronikaffald, batterier og biler.

Spørgsmål og svar på denne side kan hjælpe til at forstå de krav, der kommer, og hvad man kan gøre for indrette sig på de kommende regler. Der tages forbehold for, at ikke alle detaljer er på plads. Se også miljøministeriets side for tidslinje m.m. 

Hvad indebærer et producentansvar?

Udvidet producentansvar udspringer af ”forureneren-betaler-princippet”, som i EU er nedfældet i Maastricht-traktaten. Det er et økonomisk princip om, at man som virksomhed er ansvarlig for egen forurening. I et producentansvarssystem får virksomheder ansvar for at indsamle og genanvende de produkter, de sætter på markedet.

Virksomhederne skal altså finansiere affaldshåndteringen. Med hånden på kogepladen får virksomhederne et incitament til at skabe et effektivt affaldssystem (de selv skal betale for) med fokus på høj kvalitet i de genanvendte materialer (da de selv skal eller kan genanvende materialerne i deres produktion igen) og ikke mindst et incitament til at designe produkterne, mere miljøvenligt, dvs. så de lettere kan genanvendes.

Virksomheder kan løfte ansvaret individuelt ved at tage egen emballage retur og sikre genbrug eller genanvendelse eller gøre dette kollektivt. Derfor oprettes der kollektivordninger, som kan påtage sig det juridiske og praktiske ansvar på vegne af producenterne. Kollektivordningen står så for at håndtere den mængde emballageaffald, der svarer til den mængde og type, dets medlemmer sætter på markedet.

I praksis vil langt de fleste producenter vælge at melde sig ind i en kollektivordning. Læs mere om kollektivordninger under spørgsmålet ”Hvad er en kollektivordning”.

Hvad er formålet med et udvidet producentansvar for emballage?

Formålet med producentansvaret er at sikre en effektiv affaldshåndtering samt motivere til bedre design, genbrug og genanvendelse af emballage. Jo lettere emballagen er at genanvende eller genbruge, jo billigere bliver det for producenterne. Producentansvaret er et led i omstillingen til cirkulær økonomi og en bedre brug af knappe ressourcer.

Hvornår kommer det?

Producentansvar for emballage træder i kraft den 1. januar 2025. Som producent skal man i løbet af 2024  registrerer sig i DPA (producentregistret). Sætter man mere end 8 ton emballage på markedet om året, kan man desuden melde sig ind i en kollektivordning. Se afsnit om bagatelgrænse.

De nærmere deadlines for at registrere sig i producentregistret og hos kollektivordninger følger, når bekendtgørelsen er på plads

Hvem er omfattet?

Alle virksomheder, der sætter et emballeret produkt på markedet, bliver ansvarlige for at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af deres emballageaffald. Det vurderes, at det svarer til cirka 41.000 virksomheder i Danmark.

Hovedreglen er, at producentansvaret tilfalder den aktør, der først sætter et emballeret produkt på markedet, og som har størst indflydelse på designet af emballagen. Det er altså ikke virksomheden, som producerer emballagen, men i stedet dem, som køber og bruger den til deres produkter.

På linket her ses en grafik, der beskriver de overordnede kategorier af virksomheder der er omfattet.

  • En produktproducent kan være et mejeri, der køber kartoner, hvori de påfylder deres mælk.
  • En private label-indehaver kan være en dagligvarekæde, der har deres eget mærke.
  • En importør er en dansk virksomhed, der køber varer i udlandet og sætter det på markedet i Danmark.
  • En bemyndiget repræsentant er en juridisk person i Danmark, der sikrer, at udenlandske producenter får registreret sin e-handel i producentansvaret. Særlig relevant ved handel direkte mellem danske private forbrugere og udenlandske virksomheder.
Hvilken slags emballage er omfattet, og hvem har ansvaret?

Som udgangspunkt er al emballage omfattet. Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren samt præsentation af varer. Det kan både være salgsemballage, multipak, primær emballage, sekundær emballage, tertiær emballage og transportemballage mm.

Hvad betaler man for som producent?

Man betaler for de omkostninger, der reelt er ved at indsamle og behandle emballageaffald i Danmark. Omkostninger til affaldsbehandlingen varierer for de forskellige materialetyper. Det koster altså ikke det samme for f.eks. pap, plast og glas.

Hver virksomhed pålægges et ansvar svarende til virksomhedens markedsandel indenfor produktkategorien. Det betyder, at virksomheder med store markedsandele skal betale en større del af omkostningerne til bortskaffelse af affald end virksomheder med små markedsandele.

Konkret betaler man som producent et bidrag, der består af et administrationsgebyr samt omkostningerne til affaldsbehandling (indsamling, sortering, genanvendelse og afsætning) af den mængde emballage, der er sat på markedet. Herudover er der et miljøgradueret bidrag, der fastsættes ud fra overholdelse af udvalgte designkriterier. Se mere under spørgsmålet ”Hvad er de miljøgraduerede gebyrer?”

Producenternes samlede betaling må ikke overstige de faktiske udgifter til affaldshåndtering af emballageaffald i Danmark. Der må altså ikke genereres provenu fra systemet, og hvis den samlede omkostning falder, falder regningen også.

Se omkostningsstrukturen visualiseret her

 

Hvad skal man rapportere som producent?

Præcis hvad man skal rapportere som producent ligger endnu ikke fast. Hvis man er over bagatelgrænsen på 8 ton emballageaffald årligt, skal man som minimum rapportere mængde, type (plast, pap, metal etc.) og på overholdelse af de designkriterier, der bliver fastsat i forbindelse med de miljøgraduerede bidrag.

Ligger man under bagatelgrænsen på 8 ton emballage om året, er rapporteringen mindre omfattende.

 

Hvad indebærer bagatelgrænsen?

I den politiske aftale er der en administrativ bagatelgrænse, som betyder, at virksomheder under denne bliver pålagt lettere administrative byrder. De skal dog stadig betale for håndtering af deres emballage.

Bagatelgrænsen er på 8 ton. Det anslås, at kun ca. 8000 ud af de 41.000 virksomheder omfattet af producentansvaret vil have mere end 8 ton emballage årligt. Ca. 92 pct. af al emballageaffald i Danmark vil dog være omfattet af den fulde rapportering over bagatelgrænsen.

Virksomheder med mere end 8 ton emballage årligt skal enten selv tage deres emballage tilbage og kunne dokumentere behandling af emballagen ift. de gældende krav om genbrug og genanvendelse, eller de skal melde sig ind i  en kollektivordning, der løfter ansvaret for dem.

Over bagatelgrænsen skal virksomheder rapportere på mængde og type af emballage samt på overholdelse af en række designkriterier, der differentierer regningen, så de der designer miljøvenligt får en billigere regning end de, der ikke gør.

Virksomheder under bagatelgrænsen pålægges færre administrative byrder, og skal indberette færre oplysninger om deres emballage. De skal fortsat betale for omkostninger forbundet med indsamling og behandling af emballage svarende til det, de sætter på markedet. Det gebyr man betaler under bagatelgrænsen vil være en ”flat fee” – en gennemsnitspris pr. ton emballage, der sættes på markedet. Virksomheder under bagatelgrænsen behøver ikke melde sig ind i en kollektivordning.

Hvad skal man som virksomhed gøre inden producentansvaret træder i kraft?

Virksomheder skal registrere sig i DPA (producentregistret) og evt. melde sig ind i en kollektivordning. Deadline for registrering i producentregistret og i kollektivordninger følger, når bekendtgørelsen offentliggøres.

Eftersom virksomheders indberetning til producentansvaret kommer til at omfatte vægten af emballagen, så kan man med fordel i sit bogholdersystem eller på anden vis allerede nu begynde at tilføje særskilt information om ens emballages vægt, samt hvilket materiale emballagen er lavet af, ved siden af prisen for produkterne. Det vil gøre det lettere at trække data ud i forbindelse med indberetning, når producentansvaret træder i kraft.

Når de specifikke designkrav ift. de miljøgraduerede bidrag ligger fast, kan man med fordel tage udgangspunkt i disse og begynde at arbejde med sin emballage. Allerede nu kan man finde inspiration i eksisterende designguides, og man kan indhente viden om den emballage, man anvender i dag – herunder hvad består emballagen af, og om der gøres noget for at sikre, at emballagen lettere kan genanvendes, eller om man med fordel kan skifte til genbrugsemballageløsninger.  

Man kan evt. tilgå eksisterende designguides, som f.eks Plastindustriens (Designguide til genbrug og genanvendelse af emballage (plast.dk)). Kollektivordningen VANA har også samlet diverse eksisterende designguides (VANA - Designguides).

Hvad er de miljøgraduerede gebyrer?

Det miljøgraduerede gebyr har til hensigt at skabe et yderligere ”kunstigt” incitament til bedre design af emballager. Der vil være tale om et bonus/malus-system, hvor man bliver belønnet med en rabat ved godt miljødesign, men straffet med et ekstra bidrag ved dårligt miljødesign. Om det bliver en fast pris eller en procentdel er endnu uvist.

De eksakte designkriterier ligger ikke fast endnu, men en række principper er udvalgt i den politiske aftale:

  • Genbrugsemballage betaler kun én gang.
  • Kriterierne fastsættes centralt og revideres løbende.
  • Design til højkvalitetsgenanvendelse og genbrug skal understøttes
  • Indholdet af genanvendt plast i plastemballager skal fremmes.
  • Der skal være fokus på EU-harmonisering.

Miljøstyrelsen har fået til opgave at udvikle de kommende designkriterier, der skal ligge til grund for gradueringen i producentansvaret. De vil inddrage relevante interessenter i udviklingen og skele til, hvilke kriterier de EU-lande, som allerede har indført producentansvar, vælger, samt til hvad der følger af den kommende revision af EU’s emballagedirektiv for at sikre så høj grad af harmonisering som muligt på tværs af EU.

Se en visualisering af konceptet her

Hvordan kan man arbejde med sin emballage, så man skal betale mindre?

De konkrete designkriterier ligger endnu ikke fast. Dog kan enkelte tiltag fremhæves. I første omgang betales der for mængder emballage, som man sætter på markedet. Fokus på reduktion af emballage vil derfor betyde en mindre regning. Et andet forhold er, at man betaler for indsamling, sortering og behandling af sin emballage, så hvis ens design og materialevalg kan ændres for at lette genanvendelsen, vil det også føre til færre udgifter. Her kan der hentes inspiration i eksisterende designguides, f.eks Plastindustriens (Designguide til genbrug og genanvendelse af emballage (plast.dk)) eller kollektivordningen VANA, som også har samlet diverse eksisterende designguides (VANA - Designguides).

Følgende forhold vil højst sandsynligt være centrale ift. det miljøgraduerede bidrag:

  • Affaldsreduktion
  • Genbrugelighed
  • Genanvendelighed
  • Brug af genanvendt materiale i emballage
  • Tilstedeværelsen af farlige stoffer.

Så snart de eksakte designkriterier og dokumentationskrav for de miljøgraduerede bidrag ligger fast, vil DI kommunikere om det.

Hvordan fremmes genbrugsemballager i det kommende producentansvar?

Genbrug af emballager understøttes i det kommende system ved, at producenter, der anvender genbrugsemballager, kun skal betale én gang for emballagens cirkulering på markedet. Hvis en genbrugsemballage f.eks. kan cirkuleres 30 gange inden den kasseres, betales der kun gebyr én gang i stedet for de 30 gange, der skulle have været betalt ved brug af engangsemballage.

Den konkrete regulering af genbrugsløsninger er endnu ikke på plads, men det er et politisk ønske, at der sikres fleksible rammer for producenter med nye emballageløsninger, f.eks. i form af genbrugs- og retursystemer.

Hvilke dokumentations- og mærkningskrav vil der være ift. ens emballage?

På indeværende tidspunkt er det ikke muligt at sige noget om, hvilke dokumentationskrav eller mærkningskrav der vil være, f.eks. i forhold til at påvise miljøegenskaberne af ens emballage, registrering i producentregisteret eller overholdelse af designkriterier.

Hvor meget kommer det til at koste?

Miljøministeriet har estimeret, at håndtering af emballageaffald i Danmark samlet set vil koste 2,35 milliarder kroner årligt. Regningen betales i dag af de, som skal af med affald - af borgerne via affaldsgebyret samt af virksomhederne, der skal af med affaldet. Omkostningerne for håndtering af emballageaffaldet flyttes med producentansvaret til producenterne.

Det er endnu ikke muligt at sige, hvad det kommer til at koste at sætte forskellige emballager på markedet, men en beregning lavet af Mærkevareleverandørerne (MLDK) viser, at det udvidede producentansvar for emballage for mærkevareleverandørerne vil svare til, at deres detailsalgspriser skal stige med 1,5-2 pct., hvis hele omkostningen skal lægges direkte på forbrugerne. Dette er estimeret ud fra erfaringer fra de af deres medlemmer, som har aktiviteter i de andre nordiske lande.

Hvad er en kollektivordning?

Med producentansvaret vil der blive etableret såkaldt kollektive ordninger, som på vegne af producenterne varetager de administrative og praktiske opgaver, som pålægges producenterne.

De virksomheder, der omfattes af producentansvaret, går sammen i en fælles organisation – en kollektivordning, som påtager sig opgaven med at behandle de mængder affald, der svarer til de mængder emballage, som deres medlemmer sætter på markedet.

Der er ingen begrænsning for hvor mange kollektivordninger, der kan være i Danmark, men en kollektivordning skal leve op til en række krav for at kunne blive godkendt af Miljøministeriet  - et af kravene er, at de skal behandle alle fraktionerne (materialetyperne). Kollektivordningerne bliver tildelt et geografisk område, svarende til den mængde emballage deres medlemmer repræsenterer.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer samt Dagsam har taget initiativ til og oprettet kollektivordningen  VANA for at sikre, at der er infrastruktur tilstede og for  at hjælpe virksomhederne med at løfte producentansvaret fra dag 1. Ved at deltage i en kollektivordning kan virksomhederne få del i væsentlige stordriftsfordele.

Skal man være med i en kollektivordning?

Hvis man sætter mere end 8 ton emballage på markedet om året og dermed er over bagatelgrænsen, så skal man være med i en kollektivordning, medmindre man kan godtgøre, at man selv indsamler og behandler emballageaffald svarende til det, man sætter på markedet.

Er man under bagatelgrænsen på de 8 ton, behøver man ikke være med i en kollektivordning, men man skal stadig betale for indsamling og behandling af den emballage, man sætter på markedet. Se afsnit om bagatelgrænsen.

Hvordan organiseres indsamling af husholdningsaffald, når producentansvaret for emballage træder i kraft?

Kommunerne fortsætter med at have ansvaret for indsamling af husholdningsaffald. De kan, som i dag, vælge at udbyde opgaven eller håndtere den selv. Når kommunerne har indsamlet affaldet, overdrages dette til den givne kollektivordning, der så tager ansvar for, at det behandles efter fastlagte miljø- og genanvendelseskrav. Det vil kollektivordningerne forventeligt løse ved et udbud til private aktører.

Producentansvaret betyder, at der kommer mere ensartethed og skala i sortering og genanvendelse, da ansvaret for behandling flyttes fra 98 kommuner til få kollektivordninger.

Producenterne kommer med den nye ordning til at kompensere kommunerne for indsamling af den del af affaldet, der er emballage. Det vil konkret betyde, at borgerne i en kommunerne vil få en del af deres affaldsgebyr betalt af producenterne.

Hvordan organiseres indsamling af erhvervsaffald, når producentansvaret for emballage træder i kraft?

Systemet for indsamlingen af erhvervsaffald fortsætter som det er i dag, hvor den enkelte virksomhed laver aftaler med private aktører. Forskellen er, at den affaldsproducerende virksomhed vil få kompensation for indsamling og behandling af den del af sit affald, der er emballageaffald. I praksis vil det fungere sådan, at affaldsindsamlerne søger kompensation hos en kollektivordning for det emballageaffald, de har indsamlet og behandlet. Kompensationen vil derfor betyde, at virksomheder får en del af deres regning for affaldshåndteringen kompenseret.

Den eksakte formel for kompensation og model for fastsættelse af forholdet mellem emballageaffald og andet affald udestår stadig.

Jacob Gullak Andersen

Jacob Gullak Andersen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3432
  • Mobil +45 2785 3792
  • E-mail jaga@di.dk

Relateret indhold