12.10.22 Miljø, energi og klima Nyheder

Udkast til en revideret Luftvejledning. Læs her DI's høringssvar.

”Generelt hilser vi revideringens form og intention velkommen – vi får en opdateret vejledning” - Sådan lyder begyndelsen på DI’s høringsbidrag fra 5. oktober 2022 om Miljøstyrelsens udkast til en samlet luftvejledning. Dog rejser DI efterfølgende en række substantielle kritikpunkter og opfordrer til videre revision af luftvejledningsdokumentet.

Særligt forholder DI sig kritisk til vejledningens formulering af dens egen juridiske status, manglende lovgivningsmæssig begrundelse for vejledningens forslag til stramninger, omfanget af forslag til stramninger og en forudgående mangel på inddragelse af de berørte parter i arbejdet.

DI vurderer, at en inddragelse af disse parter kunne løse vejledningens kommunikative udfordringer samt bidrage vægtigt til en konsekvensvurdering af de foreslåede ændringer. Desuden opfordrer DI kraftigt Miljøstyrelsen til at konvertere vejledningen til en bekendtgørelse, da den skal kunne håndtere BAT-krav fra EU’s BREF-proces fra direktivet om industrielle emissioner.

Morten Løber

Morten Løber

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3935
  • Mobil +45 2027 5245
  • E-mail molo@di.dk

Relateret indhold