Nyt forslag til emballageforordning peger i retning af mere cirkulær økonomi
DI hilser EU-Kommissionens forslag til en ny emballageforordning velkommen, men opfordrer Kommissionen til at holde tungen lige i munden og sikre, at krav er baseret på en grundig analyse af miljømæssige gevinster og omkostninger for virksomheder.
EU-Kommissionens overordnede ambition for emballage er tidligere formuleret i Handlingsplan for Cirkulær Økonomi i 2020. Her lød det, at målet er, at alt emballage skal kunne genbruges eller genanvendes på en rentabel måde inden 2030. Med forslaget konkretiseres kravene, og de går på både mere genanvendelse, mere genanvendt materiale og mere genbrug.
Emballage skal designes til genanvendelse
I Danmark sker genanvendelse af emballager i høj grad i pantsystemet, hvor en stor del af de flasker og dåser, der pantes, bliver smeltet ned og lavet til nye emballager. Men også materialerne i emballager uden for pantsystemet kan genanvendes i højere grad. Kommissionen vil stille designkrav til disse emballager, så eksempelvis kombination af materialetyper eller tryk på emballagen ikke forhindrer genanvendelsen.
Krav om genanvendt plast i plastemballager
Samtidig stiller Kommissionen krav om indhold af genanvendt plast i plastemballager. Dermed sættes tryk på efterspørgslen efter genanvendt plast, særligt rPET. Det får DI til at advare om, at det kan blive vanskeligt for virksomhederne at få adgang til tilstrækkelige mængder af den rette kvalitet.
Krav om genanvendt materiale fra post-consumer plastaffald, pr. enhed plastemballage (Art. 7)
| 2030 | 2040 | |
|
”contact sensitive plastic packaging” (PET major component) |
30% | 50% |
| ”contact sensitive packaging” (material other than PET) | 10% | - |
| ”single use plastic beverage bottles” | 30% | 65% |
| ”other plastic packaging” | 35% | 65% |
Nye krav om genbrug
Endelig stiller Kommissionen med forslaget krav om genbrug af emballager, f.eks. at take-away emballager rengøres og genpåfyldes. Ud over take-away peger Kommissionen på øl, sodavand og vin som produktkategorier, hvor der skal være et genbrugsalternativ til engangsemballage.
DI undrer sig over, at man har valgt netop øl og sodavand som kategori, da vi eksempelvis i Danmark har en meget høj indsamlingsrate i pantsystemet, og emballagerne her genanvendes i meget stort omfang. DI opfordrer generelt til, at krav først sættes, når der er et rimeligt forhold mellem den miljøgevinst, der kan leveres, og de omkostninger, der vil være ved at indføre det.
Det nye krav, der vil påvirke flest virksomheder, er imidlertid kravet om genbrug af transportemballage. Det gælder både e-handel-emballage og emballage, der f.eks. bruges mellem forskellige produktionssites.
Genbrugskrav (artikel 26)
| 2030 | 2040 | |
| Varme og kolde take-away drikkevarer | 20% | 80% |
|
Varme og kolde take-away fødevarer |
10% | 40% |
|
Ikke-alkoholiske drikke (vand, sodavand, is the, lemonade, juice, smoothies mv) |
10% | 25% |
|
Øl og andre alkoholiske drikkevarer (ekskl. vin) |
10% | 25% |
|
Vin |
5% | 15% |
|
Transportemballage (“pallets, crates, foldable boxes, pails and drums”) |
30% | 90% |
|
Transportemballage til e-handel |
10% | 50% |
|
Transportemballage – “wrappings” |
10% | 30% |
|
Transportemballage i kasser, brugt uden for salgssituationen, undtaget papkasser |
10% | 25% |
Harmonisering af regler for emballage i EU – ikke flere nationale særregler!
EU’s emballageregler handler ikke kun om miljø og affald. De er også i høj grad til for at sikre det indre marked. Mange danske virksomheder har de senere år oplevet at blive stillet over for nationale emballageregler – særligt i Frankrig og Italien. Disse nationale særregler vil Kommissionen sætte en stopper for med forslaget. Forslaget slår fast, at lever man som virksomhed op til forordningens regler, kan medlemsstaterne ikke stille deres egne krav til emballager.
DI har mange gang rejst udfordringen med nationale særregler i forskellige sammenhænge, og derfor er der stor tilfredshed med, at Kommissionen tydeligt håndterer dette. Samtidig er der fra DI opbakning til, at en stor del af implementeringen af forslaget foregår i standarder.
