Plastindustrien inviterer til ”The Nordic Bioplast Conference 2022”
Den 26. april 2022 afholdes ”The Nordic Bioplastic Conference 2022”, hvor deltagere kan blive klogere på de nyeste innovationer vedrørende biobaseret og bionedbrydeligt plastik. Konferencen arrangeres af Plastindustrien og afholdes i Industriens Hus.
”The Nordic Bioplastic Conference 2022” vil samle eksperter fra hele bioplastikkens værdikæde for at opdatere industrien om udvikling inden for feltet. Til Konferencen vil der både være industri-cases og et markeds- og applikations overblik samt inputs fra politikere, konsulenter og andre eksperter. Talerne vil inkludere en bred vifte af både nationale og internationale aktører, heriblandt leverandører af råmateriale, virksomheder, som konverterer plastik, brandejere, myndigheder og organisationer. Udover den nyeste viden inden for feltet, giver konferencen mulighed for at netværke med professionelle inden for den biobaserede industri samt relevante myndigheder og politikere.
En standard konferencebillet koster inklusive moms 1.600 kr., men ved medlemskab af enten Plastindustrien, Dansk Industri, Nordisk Bioplastforening, IDA Polymer eller Clean fås billetten til 1.250 kr.
Hvad er bioplastik?
Bioplastik er en term brugt til at beskrive forskellige typer af plastik, der enten er bionedbrydelige, biobaseret eller begge dele. Biobaseret plastik er et materiale, som er lavet fra genanvendelige kilder og dermed kan bidrage til et mere bæredygtigt brug af plastik. Bionedbrydeligt plastik er plastik, som nedbrydes til naturligt kompatible stoffer, hvorved dette materiale kan være en måde at reducere forureningen fra plastik, der ikke kan indsamles til genbrug eller genanvendelse.
Program
08.30-09.30 Morgenmad og registrering
09.30-09.40 Velkommen og introduktion
09.40-10.00 Bioplastik markeds data update 2022-2026
10.00-10.20 BioSinn – Produkter, hvori bionedbrydeligt plastik giver mening
10.20-10.40 Trends i udbuddet af bioplastik
10.40-11.10 Kaffepause
11.10-11.30 Certificeret komposterbar emballage muliggør en cirkulær økonomi
11.30-11.50 En gennemgang af JRC's rapport: "LCA af alternative råvarer til plastproduktion"
11.50-12.10 Sulapac - indtræden på markedet med nyt bæredygtigt materiale
12.10-12.20 Introduktion til lunch sessions
12.20-13.20 Frokost
13.20-13.40 T.B.A
13.40-14.00 Spraybar agurkeemballage
14.00-14.20 UBQ-materialer forvandler lossepladsaffald til en ny ressource for producenter
14.20-14.40 Kaffepause
14.40-15.00 Masse Balance principper
15.00-15.20 H&M Group innovation ECO-system – Behovet for biosyntetiske materialer
15.20-15.40 Sveriges vej mod bæredygtigt plastik forbrug
15.40-16.00 Plastikken og bioplastikkens cirkulære økonomi i Danmark
16.00-16.10 Afsluttende bemærkninger
16.10-17.00 Netværks drinks