10.05.22 Miljø, energi og klima Nyheder

DI med i vinder-projekt - vær med til at fejre det den 24. maj

Projektet DESIRE (Designing the Irresistible Circular Society) har netop vundet en EU-konkurrence om at blive et af fem europæiske fyrtårnsprojekter. I den forbindelse afholdes den 24. maj konferencen New European Bauhaus Talk, både i København og online.

Dansk Industri og BLOX, samt et konsortium af danske og europæiske partnere, skal med projektet DESIRE være med til at finde løsninger, der kan gøre 100 europæiske storbyer klimaneutrale inden 2030 og samtidig bidrage til at gøre byerne æstetiske, rare at bo i, robuste over for klimaforandringer og at skabe plads til planter og dyr.

I forbindelse med at projektet har vundet konkurrencen om at blive et ud af fem europæiske fyrtårnsprojekter afholdes der d. 24 maj eventet New European Bauhaus Talk. Eventet sætter fokus på den centrale ide bag projektet DESIRE, nemlig betydningen af samarbejde mellem virksomheder og kunsten i en tid med poly-kriser. Eventet skal dermed understrege vigtigheden af at være kreativ og skifte perspektiv, når kriser rammer enten virksomheder eller samfundet generelt.

En krise er ingen undskyldning

Ideen bag eventet er, at en krisetilstand ikke må være en undskyldning for at sætte løsninger på klimakrisen i bero. Når kunsten flettes sammen med virksomheder, opstår der potentielt nye æstetiske, psykologiske og sanselige perspektiver på den grønne omstilling, og innovative nye muligheder bliver mere håndgribelige. Sammenfletningen kan derved hjælpe med at se tingene anderledes og skabe bevægelse mod løsninger, der er i overensstemmelse med ambitionen om en fremtid baseret på bæredygtighed og cirkularitet. Eventet arrangeres af DI og BLOX med støtte fra Realdania.

DESIRE

Projektet DESIRE har gennem samarbejde med over 40 forskellige virksomheder – fra entreprenører og it-virksomheder til arkitekter og rådgivningsvirksomheder -  lokaliseret otte konkrete byrum, som nu skal udvikles og opbygges til at blive klimavenlige, attraktive og modstandsdygtige byer. Formålet bag projektet er dermed at skabe viden og derefter formidle denne til de udvalgte 100 europæiske storbyer.

De otte byrum, der nu skal udvikles, har alle forskellige temaer. I Danmark skal Herlev Asfaltfabrik udvikle oprindelig natur og biodiversitet i byområder. Lignende projekter er på vej i Torino (Italien) og i Ljubljana (Slovenien). Borgerne skal inddrages, når tre sociale boligbyggerier skal energirenoveres i Tåstrup, Riga (Letland) og Amsterdam (Holland). Endelig er der et par projekter, som handler om at begrænse mængden af affald,  i Kalundborg og Milano (Italien).

Projektet går i gang 1. september 2022, og du kan følge med her.

Program

13.00
Udforskning af multimedieudstillingen af kunstværker ved Nana-Francisca Schottländer, Studio Thinkinghand and Diakron. ONLINE video præsentation

13.10  
Velkomst ved Kent Martinussen, CEO, DAC

DESIRE - Designing the Irresistible Circular Society, Det danske bud på en lighthouse demonstrator ved Torben Klitgaard, CEO, BLOXHUB

13.25    
Keynote 

13.35    
Reflektioner ved Jan Søndergaard Hansen, former CEO, Unicon

13.45  
Spekulativ aktivering ved Studio ThinkingHand (Rhoda Ting & Mikkel Dahlin Bojesen)

14.00  
Case-præsentationer

Martin Manthorpe (NCC) & Madeleine Kate McGowan (Artist, NXT / Stedets Væsen)

Nana-Francisca Schottländer (Artist) med Bodyscaping ved Tunnelfabrikken

David Hilmer Rex (Artist, Diakron / Primer) & Aquaporin

14.50   
Pause - tid til at udforske udstillingen, på stedet og online

15.10    
Dynamisk dialog og kollektiv videnproduktion ved Madeleine Kate McGowan - på stedet og online

15.40
Dokumentationslæsning udført af Inga Gerner Nielsen

15.50
Outro og tak for i dag af Torben Klitgaard

Tilmeding

Tilmeld dig her
Louise Bünemann

Louise Bünemann

Fagleder for EU miljøpolitik

  • Direkte +45 3377 3024
  • Mobil +45 4070 6911
  • E-mail lobu@di.dk

Relateret indhold