EU er i dag afhængig af leverancer af kritiske råstoffer, såsom litium, magnesium, kobolt og sjældne jordarter fra andre verdensdele og i særdeleshed fra Kina. Det er vigtigt, at EU har adgang til disse råstoffer, og for at sikre dette forslår Kommissionen nu et omfattende sæt af tiltag, så EU fortsat får adgang til en sikker, økonomisk overkommelig og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer.

Mål om øget forsyningssikkerhed

Det fremgår af The Critical Raw Material Act, at EU fra år 2030 skal producere 10 pct. af sit eget forbrug af kritiske råstoffer, og at 15 pct. af forbruget derudover skal komme fra genanvendte materialer. Målet for 2030 er derudover, at 40 pct. af det europæiske forbrug skal komme fra materialer, som er forarbejdet i Europa. Ydermere fremlægges målsætningen om, at ikke mere end 65 pct. af hvert strategisk vigtigt råmateriale på ethvert stadie i dets forarbejdning må importeres fra et enkelt tredjeland.

Et af hovedformålene er dermed at skabe sikre og modstandsdygtige forsyningskæder af kritiske råmaterialer i EU. For at understøtte dette vil Kommissionen også reducere den administrative byrde og forenkle godkendelsesprocedurerne for kritiske råstofprojekter i EU.

Derudover vil udvalgte strategiske projekter få støtte til at få adgang til finansiering og kortere tidsrammer for at behandlet tilladelser (24 måneder for udvindingstilladelser og 12 måneder for bearbejdnings- og genanvendelsestilladelser). Medlemsstaterne skal også udvikle nationale programmer for udforskning af geologiske ressourcer.

Beskyttelse af miljøet gennem cirkulær og bæredygtigheden af anvendelse

Forbedret sikkerhed og økonomisk bæredygtig forsyning af kritiske råmaterialer skal gå hånd i hånd med øgede bestræbelser på at afbøde eventuelle negative påvirkninger, både inden for EU og i tredjelande med hensyn til arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og miljøbeskyttelse.

Medlemsstaterne skal derfor vedtage og gennemføre nationale foranstaltninger for at forbedre indsamlingen af kritisk, råmaterialerigt affald og sikre dets genanvendelse til sekundære kritiske råstoffer. Medlemsstater og private operatører skal derudover undersøge potentialet for nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald fra både nuværende mineaktiviteter og historiske mineaffaldspladser.