21.03.23 Miljø, energi og klima Nyheder

Webinar: Introduktion til de nye Svanemærkekrav til mikrofiberbaseret rengøring samt ansøgningsproceduren for certificering

Onsdag den 22. marts inviterer Svanemærket til et webinar, hvor du kan blive klogere på de nye Svanemærkekrav til mikrofiberbaseret rengøring, og hvordan du får dine produkter certificeret.

Vi skal reducere vores miljøbelastning i alt, hvad vi gør, og både europæiske og nordiske myndigheder efterspørger mere bæredygtige produkter. Det nordiske Svanemærke er det officielle miljømærke i de nordiske lande og et værktøj, som nordiske regeringer bruger i deres strategi mod en omstilling til en bæredygtig og cirkulær økonomi.

De nye Svanemærkekrav til mikrofiberbaseret rengøring sørger for, at de mærkede produkter er blandt de mindst miljøbelastende i deres gruppe. Produkterne opfylder strenge krav til de indgående materialers sundheds- og miljømæssige egenskaber samt kvalitet og ydeevne.

Deltag i webinaret og få en kort introduktion til de nye krav og lær mere om den nye ansøgningsproces i Nordisk Miljømærkningsportal. Webinar-linket udsendes inden arrangementet.

Derudover kan der også findes mere information om de nye krav her.

Louise Bünemann

Louise Bünemann

Fagleder for EU miljøpolitik

  • Direkte +45 3377 3024
  • Mobil +45 4070 6911
  • E-mail lobu@di.dk

Relateret indhold