På den ene side er der det ”store” producentansvar, som vedrører alt emballage. På den anden side er der det såkaldte oprydningsansvar, som ”kun” vedrører en nærmere defineret mængde af engangsplast. Læs herunder forskellen, og hvorfor man nogle gange skal betale to gange – men for forskellige ting.

Producentansvar for emballage = betaling for håndtering af emballageaffald i husholdninger og erhverv

Producentansvaret for emballage vedrører alt emballage, uanset hvilket materiale det er lavet af, og hvad der er indeni emballagen. Her skal producenterne betale for indsamling og sortering og genanvendelse af emballage fra husholdningerne og erhverv. Altså, alt det, man smider ud derhjemme eller på arbejdspladsen.

Regningen for at indsamle og håndtere emballageaffaldet (minus evt. indtægt ved at sælge det som sekundære råmaterialer) skal deles mellem alle de virksomheder, der omfattes af producentansvaret og fordeles ud fra virksomhedernes markedsandel. Altså bliver regningen afhængig af hvor meget emballage, man sætter på markedet, og hvilket materiale emballage består af – da det koster forskelligt at affaldsbehandle f.eks. pap og plast.

For at overholde reglerne skal man registrere sig hos myndighederne. Enten hos Dansk Producentansvar eller en kollektivordning, som kan løfte ansvaret for omfattede virksomheder som f.eks. Vana. Her skal man oplyse, hvor meget emballage man er ansvarlig for, og hvad det er for en slags, og så opkræves man sin andel.

Du kan læse mere om producentansvaret hos Vana og hos Miljøstyrelsen. Vana er den kollektivordning, som DI har været med til at stifte.

Oprydningsansvar for engangsplast(emballage) = betaling for opsamling af engangsplast i naturen og offentlige skraldespande

Oprydningsansvaret for engangsplast vedrører 8 produktkategorier:

• Fødevarebeholdere
• Drikkevarebeholder, herunder flasker
• Drikkebægre
• Indpakningsposer og folier
• Letvægtsbæreposer
• Vådservietter
• Balloner
• Filtre til tobaksvarer

Du kan læse mere om engangsplastdirektivet på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I oprydningsansvaret skal man betale for de omkostninger Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og kommunerne har til at rydde op efter de nævne engangsplastprodukter. Der gennemføres løbende analyser af, hvad der samles op i naturen, og hvad det koster de forskellige myndigheder at rydde op. Producenterne skal dække disse omkostninger til oprydning (og også omkostninger til administration af ordningen og information til forbrugerne).

Virksomhederne skal betale ud fra deres markedsandel. Betalingen er forskellig for forskellige produkter, da omkostningerne varierer. Det er således forskel på,  hvor meget af de 8 produkttyper der ender i naturen, og det er forskelligt, hvor omkostningstungt det er at samle op. Det er f.eks. sværere at samle cigaretskodder op end drikkebægre. .

Som producent skal man registrere sig hos myndighederne  (hos Dansk Producentansvar  eller en kollektivordning som f.eks. Vana og oplyse, hvor meget emballage man er ansvarlig for, og så opkræves man sin andel.

Man skal betale for at håndtere to forskellige affaldsstrømme  

Som det fremgår ovenfor er de fire førstnævnte kategorier emballage. Men selv om man allerede har registreret sin emballage en gang under producentansvaret for emballage, så skal man gøre det igen for oprydningsansvaret – fordi noget af den emballage man sætter på markedet smides ud hjemme i husholdningerne eller i virksomhederne, mens andet smides på gaden eller i skraldespande i det offentlige rum. To betalinger dækker dermed omkostninger til at håndtere de to forskellige affaldsstrømme.