Hvad kom der ud af COP 16?
I slutningen af oktober var NGO’er, virksomhedsledere, lobbyister og FN forhandlere samlet til COP 16 i Cali i Colombia. Der blev både udvekslet erfaringer, synspunkter og forhandlet om, hvordan verden bedst følger op på og implementerer Kunming-Montreal aftalen, der har til formål at værne om verdens natur. Vi giver dig her et overblik over nogle af de vigtigste take-aways.
Den dominerende dagsorden på COP16 var, at der skulle forhandles om finansieringen og implementeringen af Kunming-Montreal aftalen, som bl.a. har et mål om at beskytte 30 pct. af verdens natur. DI engagerede sig aktivt i COP16 ved både at have en bredere dansk erhvervsdelegation med til Cali samt arrangere events med specifikt fokus på udbredelsen af gode danske erfaringer.
Partnerskaber og ”natur-positiv finansiering”
Fra DI’s side arbejder vi især for at sætte fokus på offentlig-private partnerskaber, og hvordan brede biodiversitetspartnerskaber kan være en vej til effektiv, bæredygtig forandring – både lokalt og globalt. Det gjorde vi bl.a. gennem en succesfuld paneldebat i samarbejde med WWF Danmark, hvor vi inkluderede perspektiver fra både NGO’er, industrien og videnskaben.
Derudover engagerede vi os i samarbejde med State of Green også i samtalen om, hvordan ”natur-positiv” finansiering ser ud, og hvordan virksomheder bedst mobiliserer ressourcer og finansiering til tiltag, der både tager hensyn til naturen og samtidig er profitable.
Udskudte aftaler om finansiering og monitorering
Vender vi blikket mod selve forhandlingerne, endte COP16 dog med en udskydelse af forhandlingerne om en bredere biodiversitetsfond, som ellers havde været et centralt succeskriterie. Og selvom der skete fremskridt i forhandlingerne om en plan for at monitorere de tidligere vedtagne naturmålsætninger og en metode til at udføre de globale reviews i 2026 og 2030, så blev der heller ikke indgået endelige aftaler om dette ved udgangen af COP 16. Der blev dog vedtaget en standardiseret metode til at identificere havområder med høj økologisk værdi, hvilket baner vejen for bl.a. den Globale Ocean Treaty, der skal ratificeres inden juni 2025.
Aftale om genetiske ressourcer og en ny fond
De deltagende lande til COP 16 blev dog enige om en ny aftale om brugen af information om naturens genetiske ressourcer. Aftalen tillader at genetisk Digital Sequence Information (DSI) – genetisk information sekventeret fra naturen og brugt til udvikling af medicin, vacciner og andre produkter – er frit tilgængelige i en online database. Samtidig oprettes den nye Cali Fond, hvor virksomheder, der profiterer på den gratis tilgængelige information, frivilligt kan indbetale en del af profitten, som kompensation til de lokalsamfund, hvor den genetiske information oprindeligt stammer fra.
Delegationerne blev derudover enige om, at en stor andel af Cali Fonden skal bruges til bredere støtte til oprindelige folk og lokalsamfund, samt til at etablere et nyt organ dedikeret til oprindelige folks rettigheder.
Stort engagement fra den private sektor
På trods af den begrænsede mængde af indgåede aftaler, er der dog stadig grund til en vis optimisme, når man ser på det øgede engagement fra den private sektor.
Først og fremmest har hele 500 virksomheder nu adopteret the Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD)’s risikohåndterings og oplysnings/rapporterings framework i relation til natur-relaterede risici.
Derudover har Science Based Targets Network nu annonceret de tre første virksomheder, som har fastsat Science Based Targets for Nature. Det er et stort skridt mod at gøre det lettere for virksomheder at sætte langsigtede mål for natur og biodiversitet. Læs mere om Science Based Targets for Nature her.
Nu gælder det om at arbejde videre for at skabe både de rigtige incitamenter og muligheder for, at det private erhvervsliv kan bidrage til at værne om de vigtige naturressourcer samtidig med, at det er en god forretning og investering.