06.12.24 Miljø, energi og klima Nyheder

Dansk PFAS restriktionsforslag er nu sendt til Kommissionen

Udkastet til den danske bekendtgørelsen om forbud mod PFAS i beklædningstekstiler, sko og imprægneringsmidler er nu sendt til godkendelse i Kommissionen. Miljøstyrelsen søger nu også input fra virksomheder til at udvikle en bredere indkøbsvejledning om PFAS via en spørgeskemaundersøgelse, der løber indtil 12. december.

Det fremgår af udkastet til den danske bekendtgørelse, at ministeriet forventer, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli 2025. Selve forbuddet mod import og salg vil finde anvendelse fra den 1. juli 2026. Hvis de omfattede varer bliver importeret inden den 1. juli 2026, må varerne fortsat sælges indtil den 1. januar 2027.

Det er derfor en god idé, at man ser efter i varesortimentet, hvis man bruger eller sælger nogle af disse varer.

Man kan finde teksten og den udarbejdede ’impact assessment’ med en gennemgang af konsekvenserne for det danske samfund her.

I forlængelse af det danske forbud og handlingsplanen vil Miljøministeriet udarbejde en indkøbsvejledning til virksomheder, der går noget bredere ud end de omtalte produktgrupper. I den forbindelse beder de om feedback fra virksomhederne i form af en spørgeskemaundersøgelse.

Har du erfaringer med PFAS i udbud eller indkøb? 

Miljøstyrelsen skal til at udvikle en indkøbsvejledning om PFAS og er i gang med at afdække eksisterende praksis og erfaringer samt behov for viden og værktøjer blandt både offentlige og private indkøbere.

For at hjælpe dem med at målrette den bedst muligt mod virksomhederne, ville det være godt, at så mange som muligt besvarer deres spørgeskema, så indkøbsvejledningen kan ramme bedst muligt.

Hvis din virksomhed i forbindelse med udbud eller indkøb overvejer om produkter kan indeholde PFAS, vil det være fint, hvis du vil bruge to minutter på at udfylde et kort spørgeskema.

Du finder spørgeskemaet her.

Miljøstyrelsen beder venligst om svar inden den 12. december

Helle Westphal

Helle Westphal

Fagleder

  • Direkte +45 3377 3259
  • Mobil +45 2688 2052
  • E-mail hewe@di.dk

Relateret indhold