Cirkulær økonomi som konkurrenceparameter: Produkt-som-en-service
I artikelserien ’Cirkulær økonomi som konkurrenceparameter’, fremhæves forskellige eksempler på, hvordan cirkulære tiltag kan styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder. I denne artikel stilles skarpt på Produkt-som-en-service som cirkulær forretningsmodel og konkurrenceparameter.
Det kan virke lige dele nødvendigt og uoverskueligt at skulle inkorporere tiltag eller ændre på sin forretningsmodel, og derved sikre en bæredygtig forretning fremadrettet. Men for mange virksomheder stiller arbejdet med klimareduktioner og den tiltagende global ressourceknaphed krav til en revurdering af virksomhedens forretningsmodel.
Her kan cirkulær økonomi være et nyttigt værktøj.
Kort om Produkt-som-en-service
Et Produkt-som-en-service system er en forretningsmodel, hvor virksomheden ikke sælger et produkt, men derimod adgang til at benytte produktet. Virksomheden forbliver altså indehaver af produktet, og kunden ejer det ikke – men ejer adgangen til at bruge produktet.
Adgangen til at anvende produktet kan for eksempel være gennem en lejekontrakt eller en abonnementsbetaling.
Modsat forretningsmodeller, som skaber vækst gennem salg af produkter, har virksomheder med produkt-service-forretningsmodeller derfor også en interesse i, at så mange kunder som muligt benytter sig af ét produkt, eller at kunderne er tilbagevendende brugere af produktet.
Produkt-som-en-service kræver bl.a. holdbare produkter, der let kan repareres
Når virksomheden forbliver indehaver af produkterne, stiger omkostningseffektiviteten både ved jo flere kunder, der bruger det enkelte produkt, og jo længere produktet holder. Det giver et miljømæssigt og økonomisk incitament til, at produktet kan benyttes så meget og så længe som muligt. Det bliver altså en god forretning at fremstille effektive og holdbare produkter, uden at skulle producere i lige så store mængder, som hvis virksomheden skulle sælge produkterne.
Potentialet ved Produkt-som-en-service modeller
At skabe en forretning baseret på at fremstille effektive og holdbare produkter er ikke kun godt for miljøet, det gør også virksomheden mindre afhængig af sit råvareinput, og altså mindre påvirket af ustabile priser på og tilgængelighed af råmaterialer.
Samtidig reducerer produkt-som-en-service modeller også virksomheders affaldsgenerering, hvis der etableres take-back systemer, der understøtter genbrug og upcycling af produkter.
Eksempler på forretningsmodellen
Flere virksomheder har allerede inkorporeret produkt-som-en-service i deres forretning. Én af de virksomheder er Less Fashion, en tech-startup, som har udviklet en softwareløsning, der gør det muligt at leje nye og brugte tøjkollektioner, samt at sælge brugte kollektioner, direkte på det enkelte brands hjemmeside.
Less Fashion
Gennem Less Fashions B2B SaaS plugin-løsning til online brands, sælger Less Fashion en software, som kan integreres direkte på brandets hjemmeside. Det betyder konkret, at Less Fashion sælger en ”Software-as-a-Service”, hvilket består af en hjemmesideløsning med en ’Lej’ knap ved siden af ’Læg i kurv’ knappen på brandets hjemmeside, hvor Less Fashion så efterfølgende varetager hele udlejningsprocessen for brandet. På den måde muliggøres nye og mere cirkulære indtægtskilder for modebrands på en let tilgængelig måde, som er ressourcebesparende og værdiskabende.
Dell A/S
En anden virksomhed, som har gode erfaringer med produkt-som-en-service er Dell A/S. De tilbyder ’PC as a Service’, en månedlig betalingsløsning hvorigennem kunden får Dells PC-teknologi, software, support og recovery tjenester, samt livscyklusydelser, herunder vedligehold, og Dell beholder ejerskabet over computeren. Ved endt brugsperiode står Dell for genbrug, genfremstilling, design og genanvendelse af PC’en, og har derfor også mulighed for at upcycle reservedele, at genbruge og genanvende samt designe til genbrug og genanvendelse – så produktet kan repareres og udnyttes optimalt.
GSV Materieludlejning
Et tredje eksempel er GSV Materieludlejning. De advokerer for, at det bør være mere attraktivt at leje end at eje. Derfor kan entreprenørvirksomheder leje udstyr fra de største gravemaskiner til håndværktøj gennem GSV Materieludlejning. Via deres digitale portal, kan kunderne desuden få overblik over CO2-forbruget på de lejede maskiner. Det har sparet GSV Materieludlejning for produktionsomkostninger på 1000 maskiner årligt.
Du kan læse mere om Less Fashion, Dell A/S og GSV Materieludlejning eller finde inspiration blandt andre virksomheders gode erfaringer med cirkulær økonomi i vores casebank her.
Har du andre gode eksempler, som vi bør kende til? Skriv til os på miljoe@di.dk.
Yderligere information
Læs også vores andre artikler i serien om cirkulær økonomi som konkurrenceparameter her.
Dyk ned i vores casebank og læs mere om, hvordan virksomheder, med fordel, har implementeret cirkulære tiltag her.
Læs mere om, hvor cirkulære vi er i Danmark her.
Læs mere om cirkulær økonomi her.