24.02.25 Miljø, energi og klima Nyheder

Infomøde om MUDP den 6. marts 2025: 135 millioner kroner til nye projekter

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, er Miljø- og ligestillingsministeriets program, der har til formål at støtte virksomheder, som investerer i udvikling af fremtidens miljøteknologiske løsninger. I 2025 er der cirka 135 millioner kroner i MUDP puljen, og ansøgningsprocessen er nu åben for projekter. Der er frist for tilmelding til infomødet den 3. marts.

Bevillingen på de cirka 135 millioner kroner skal bruges til at støtte virksomheder og projekter, der investerer i nye teknologiske løsninger til de miljø- og klimaudfordringer, vi som samfund står over for. På tværs af de forskellige projekttyper er der øremærket 10 millioner kroner til projekter med fokus på klimatilpasning. Det kan være projekter med fokus på udfordringerne med vand og tørke.

MUDP’S fokusområder

MUDP støtter hovedsageligt projekter, der har til formål at bidrage med løsninger på udfordringer inden for fokusområderne, der i MUDP’s strategi for 2024-2027 er nedskrevet som:

  • Rent vand
  • Ren luft
  • Miljøfarlige stoffer
  • Klima
  • Bæredygtig udnyttelse af ressourcer
  • Biodiversitet

Mulighed for sparring

Alle, der ansøger om tilskud, har mulighed for at modtage sparring på deres projektidé forud for ansøgningsfristen. Det sker ved at indsende en én-sides projektbeskrivelse, hvorefter sekretariatet for MUDP vil give feedback på projektet.

Ansøgningsfristerne er forskellige alt efter projektets type, og de strækker sig fra den 9. april 2025 til den 27. august 2025.  

Morten Løber

Morten Løber

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3935
  • Mobil +45 2027 5245
  • E-mail molo@di.dk

Relateret indhold