Livscyklusanalyse hjælper din virksomhed med at forstå, dokumentere og minimere miljøpåvirkningen
Der er nu åbnet for, at virksomheder og organisationer kan ansøge om at få udarbejdet en LCA-rapport af universitetsstuderende fra DTU til internt brug.
En livscyklusanalyse (LCA) kan hjælpe med at øge din virksomheds ressourceeffektivitet. Ved at identificere, hvor de største miljøbelastninger opstår i et produkts livscyklus, kan analysen vejlede din virksomhed i produktinnovation, udvikling og hvor det er hensigtsmæssigt at investere, så jeres produkter, services og økonomi bliver så bæredygtig som muligt.
Man kan kontakte Danmarks Tekniske Universitet (DTU) via formularen i bunden af artiklen for at få udarbejdet en LCA af studerende.
Det DTU konkret tilbyder er, at virksomheder kan få udarbejdet en LCA af virksomhedens produkter og services. Hver case tildeles 4-5 kandidatstuderende, som uddanner sig indenfor LCA under vejledning af DTU’s tilknyttede eksperter på området. Caseprojekterne løb første gang fra september til december 2024 og gentages nu igen i efteråret 2025. Du skal registrerer din interesse samt en kort casebeskrivelse nu, for at komme med i næste omgang. DTU vil desuden bede alle deltagende virksomheder om at være med til at sponsorere programmet med op til 25.000 DKK, der skal dække omkostninger til drift og vejledning under forløbet.
De udarbejede LCA-rapporter er dog kun beregnet til intern brug i virksomhederne, da de er udarbejdede af studerende og dermed ikke må betragtes som en professionel konsulentydelse. Rapporterne må derfor heller ikke anvendes til markedsføring, da DTU ikke har rådgiveransvar.
Hvad indebærer LCA’en?
LCA’en udføres blandt andet jævnfør ISO14044-standarden og EU-Kommissionens retningslinjer i ILCD Håndbogen (The International Reference Life Cycle Data System Handbook). Derudover sammenlignes der i LCA’en mellem scenarier og alternativer i produktets/servicens livscyklus, og der udarbejdes en hotspotanalyse, som understøtter ecodesign for udvælgelse af de mest miljøvenlige materialer eller teknologier.
Hvordan kan LCA gavne din virksomhed?
En LCA bidrager med et stærkt datagrundlag til, hvordan din virksomheds miljøpåvirkning kan minimeres og din virksomhed kan nå sine bæredygtighedsmål. Den kan derfor også bidrage til at styrke din virksomhedsprofil gennem øget transparents og troværdighed bag jeres bæredygtighedsindsatser.
Produktcasene behandles 100pct. fortroligt af de studerende og medarbejderne ved indgåelse af en fortrolighedsaftale.
DTU beder dog alle deltagende virksomheder om at sponsorere bæredygtighedsprogrammet med op til 25.000 DKK, som dækker omkostninger til vejledning, identifikation af cases, formulering
Yderligere informationer
Hvis din virksomhed er interesseret i at få udarbejdet en LCA af DTU, kan du herunder registrere din interesse med en kort casebeskrivelse, hvorefter DTU kontakter dig.