Ifølge en ny undersøgelse blandt DI’s medlemmer peger 79 pct. på færre administrative byrder som det vigtigste tiltag for at sikre en bedre europæisk konkurrenceevne. DI har derfor bedt Implement Consulting Group om at skabe overblik over, hvad DI’s medlemmer oplever som byrder – forstået bredt som regler, rapporteringskrav, langsomme godkendelsesprocesser mv. Rapporten bygger på virksomhedernes egne erfaringer og viser, hvordan reglerne helt konkret rammer virksomheder indenfor byggeri, produktion og handel.

Krav om udvidet producentansvar for emballage som central byrde

Producentansvar for emballage ligger i top 5 af de meste byrdefulde reguleringer, der rammer virksomhederne i øjeblikket. Særligt små virksomheder anser det som den største byrde.

Mens emballagedirektivet er vedtaget på EU niveau, er det danske lovgivere og myndigheder, der er ansvarlige for implementeringen og håndhævelsen i Danmark. Her oplever de danske virksomheder dog ikke, at myndighederne har udnyttet mulighederne for at indrette lovgivningen mest muligt hensigtsfuldt, så den administrative byrde på virksomhederne i Danmark minimeres mest muligt.

Den danske implementering af producentansvaret er præget af høj grad af bureaukrati, hvis konsekvenser ikke er blevet tilstrækkeligt belyst politisk eller forsøgt minimeret. Resultatet er et samlet system, der skaber flere administrative byrder end nødvendigt og trækker ressourcer væk fra virksomhedernes kerneopgaver.

Byrder forbundet med producentansvaret

Konkret peger analysen på, at de centrale byrder stammer fra en kombination af 1) uensartet implementering på tværs af EU, 2) manglende vejledning og uklar placering af ansvar,  3) omfattende og uklare dokumentationskrav og 4) en uhensigtsmæssig dansk kompensationsmodel.

I rapporten peger vi i DI på fem tiltag, der kan være med til at lette byrden for danske virksomheder. Først og fremmest anbefaler vi at arbejde for at harmonisere reglerne på tværs af EU. Ligeledes vil det være gavnligt at forenkle rapporterings- og datakravene samt indføre en bagatelgrænse. Til sidst er det centralt at få udarbejdet en effektiv og klar vejledning samt at genbesøge kompensationsmodellen, da den nuværende model i praksis betyder, at de administrative omkostninger i mange tilfælde vil overstige kompensationen, som virksomhederne reelt kan modtage.

Generelle byrder på tværs af miljøområdet

I rapporten fremhæves en række regler og rammer, der skaber uhensigtsmæssigt mange byrder for erhvervslivet. Udover producentansvaret er der også flere andre inden for miljøområdet, hvor det især handler om usikkerhed omkring konkret lovgivning, dobbeltregulering samt manglende harmonisering , der skaber store byrder for danske virksomheder.

I forhold til usikkerheden fremhæves det på miljøområdet, at der fra EU – som led i (især) ”Green Deal”  - er vedtaget en stor mængde nye lovgivninger i de senere år. Virksomhederne vil gerne forberede sig på dette, men de udtrykker bredt, at de mangler vejledning om de konkrete krav, de skal forberede sig på.

Det fremhæves samtidig, at der i flere lovgivninger er stor risiko for dobbeltregulering og  -registrering, hvor flere myndigheder eller systemer kræver de samme oplysninger. Det er en stor unødvendig byrde for virksomhederne.

Til sidst fremhæves den manglende harmonisering i implementeringen og håndhævelsen på tværs af EU som problematisk. På en lang række områder er EU-lovgivning implementeret vidt forskelligt, hvilket underminerer fordelene ved et stort indre marked.