Skal du med, når Water Innovation Europe løber af stablen?
Kom med, når eksperter, beslutningstagere, virksomheder og interessenter samles under ét overordnet formål; at få skabt en smart, bæredygtig, konkurrencedygtig og resilient vandsektor i Europa. Tilmeldingen til Water Innovation Europe den 27.-28. oktober 2025 i København er nu åben.
Til Water Innovation Europe får du, som deltager, mulighed for at indgå i dialog på tværs af den danske, europæiske og internationale vandbranche om centrale udfordringer og potentialer i sektoren og i implementeringen af EU’s vandresiliensstrategi.
Miljøkommissær, Jessika Roswall, og miljøminister Magnus Heunicke byder velkommen, når Water Innovation Europe skydes i gang under det danske formandskab.
De efterfølgende dage stiller skarpt på konkrete udviklingspotentialer, innovative løsninger og strategier og samspillet mellem den europæiske vandsektor og energi, digitalisering, cirkulær økonomi, offentlige indkøb og meget mere.
Temaer, som vil blive belyst på konferencen inkluderer:
- Digitale løsninger som smart-metering og AI-drevet infrastruktur, og hvordan de kan være springbræt til bedre kontrol og monitorering af vandressourcer, og bidrage til øget ressourceffektivitet i vandintensive brancher
- Vandeffektivitet som løftestang for bæredygtigt vandforbrug, forbedret europæisk konkurrenceevne og drivkraft til systematisk omstilling på tværs af industrier og regioner, i særdeleshed i samspil med den europæiske energisektor
- Fokus på tiltrækning af kapital, styrkelsen af tvær- og intersektorielle synergier mellem vandsektoren og forskning, herunder from-source-to-sea-tilgangen
- Potentialer for at styrke det europæiske vidensgrundlag og tiltrække nye talenter indenfor vand, herunder Water Resilience Academy
- Potentialer indenfor offentlige indkøb for at accelerere inkorporering af cirkulære vandteknologier hos forsyninger, kommuner og byer, og samspillet mellem innovation og politik
- Repræsentation af alle dimensioner af vandresiliensstrategien i diskussionen om EU’s flerårige finansielle ramme, fra understøttelse af implementering til investering, mobilisering af offentlige og private ressourcer gennem tværsektoriel inklusion i andre sektorer, og af innovative løsninger og tilgange.
Under konferencen vil der sideløbende være en række events, inklusiv den Internationale Vand Dialog (International Water Dialogue).
Konferencen vil blive afholdt d. 27.-28. oktober 2025 på Vester Søgade 6, 1602 København.