Hvorfor er biodiversitet relevant for virksomheder?
Tab af biodiversitet truer økonomien på lige fod med klimakrisen. En helhedsorienteret, naturpositiv indsats skaber effektive løsninger, nye vækstmuligheder og styrker virksomhedens position mod fremtidens udfordringer.
Ifølge World Economic Forum forventes tab af biodiversitet i løbet af det næste årti at rangere blandt de tre største risikoområder inden for global økonomi - på linje med risici som klimaforandringer og ekstremt vejr, som begge er forbundet med biodiversitet. Tab af biodiversitet vurderes at give risiko for at sætte halvdelen af det globale BNP over styr.
En trussel mod dansk økonomi?
Tab af biodiversitet udfordrer dansk økonomi i form af øget risiko for forstyrrelser i forsyningskæder, mangel på ressourcer og dermed også øget risiko for prisstigninger på disse ressourcer fremadrettet. Dertil hører, at danske virksomheder påvirker biodiversiteten, eksempelvis gennem deres fysiske placering og produktion, men også gennem deres forsyningskæder hvor biodiversiteten udfordres af bl.a. udvindingsprocesser.
Ifølge FN’s Naturpanel (IPBES) kan biodiversitetskrisen desuden svække evnen til at opnå 80 % af de af FN’s Verdensmål, som omhandler fattigdom, sult, sundhed, vand, byer, klima og landområder.
Danmarks position svækkes internationalt
Krisen risikerer at svække Danmarks position internationalt, idet Danmark placerer sig lavt på samtlige lister over biodiversitetsindsatser, eksempelvis i EU. Et eksempel er, at 8% af det samlede danske landareal er beskyttet under EU’s Natura 2000 guidelines, hvilket er mindre end noget andet europæisk land. Næsten 95% af beskyttede habitater og 61% af beskyttede arter vurderes at være i dårlig forfatning i Danmark. I førstnævnte tilfælde vil det sige, at Danmark sammenlignet med andre lande rangerer næstlavest på listen, og i sidstnævnte tilfælde som det femtelavest rangerede land.
Hvilke forretningsmæssige potentialer ligger der i at forebygge biodiversitetskrisen?
Hvordan integreres biodiversitet bedst muligt, og hvordan undgår virksomheder i den forbindelse stemplinger som ’green washing’?
Op mod folketingsvalget 2022 gik 23 organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og WWF, sammen om at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og beskyttelse af den danske natur. Det resulterede i forslaget om en naturlov, som ifølge forslaget skal udarbejdes med klimaloven som forbillede. Flere partier støttede forslaget, hvoraf nogle af partierne også tidligere gik sammen op til forrige folketingsvalg, om den 70 procents målsætning for reduktion af Danmarks udledninger, som senere udmøntede sig i klimaloven.
Med andre ord er naturpositiv lovgivning i støbeskeen, og udviklingen af en naturlov vil med stor sandsynlighed både ligne udviklingen af klimaloven samt læne sig op ad eksisterende værktøjer og standarder på både biodiversitets – og klimaområdet. Dermed kan virksomheder allerede nu påbegynde brugen af eksisterende værktøjer med disse indikationer in mente.
På internationalt plan er EU-Kommissionens ”Green Deal” delvist under udarbejdelse og implementering. Af eksempler på dette kan nævnes forslaget om en naturgenoprettelseslov fra juni 2022 og Taksonomiforordningen fra 2020.
Hvad kan jeres virksomhed gøre?
Flere eksperter og virksomheder peger på, at separate indsatser på klimaområdet og biodiversitetsområdet ikke er optimalt – derimod skal en helhedsorienteret, naturpositiv indsats hellere være målsætningen. Dermed bør virksomheders påvirkning af tabet på biodiversitet mindskes på lige fod med eksempelvis nedbringelse af CO2-aftryk. Problemerne hænger sammen, derfor bør løsningerne gøre det samme.
Standarder, reguleringer og værktøjer
Derudover peger eksperterne på, at de standarder og reguleringer, som er på vej omhandlende biodiversitet udvikler sig på samme måde, som lovgivning på klimaområdet har gjort, både hvad angår værktøjer, regulerende standarder og afrapportering.
Som en del af EU-Kommissionens ”Green Deal”, er afrapportering af CO2-udslip allerede noget, mange virksomheder har indtænkt, eksempelvis gennem brugen af ESG-nøgletal. Lignende metoder forventes derfor at blive taget i brug i forbindelse med lovgivning på biodiversitetsområdet. Et andet eksempel er de mange virksomheder, som arbejder med Science Based Targets initiative (SBTi) ifm. Udarbejdelse af klimastrategiske tiltag og hvortil et Science Based Targets initiative for Nature er under udvikling.
Har man som virksomhed allerede indtænkt klima i sin forretningsmodel, kan man med fordel begynde at indtænke biodiversitet ved at tage stilling til spørgsmål, som …
- Kan de trin, som virksomheden allerede har taget, mod en klimaorienteret indsats, også bidrage til et mindre træk på biodiversiteten? Et eksempel kunne være, at et værktøj som bruges til at måle virksomhedens klimabelastning også kunne give et indblik i, hvor virksomhedens aftryk på biodiversiteten er størst. Det kunne være data fra livscyklusvurderinger og analyser eller data fra carbon footprint måleværktøjer.
- Hvis de værktøjer, virksomheden allerede bruger til at måle klimaaftryk ikke kan benyttes ifm. virksomhedens indsats for biodiversitet, hvilke værktøjer kunne så passe ind i virksomhedens forretningsmodel? Eksempler kunne være værktøjerne, Global Biodiversity Score, Integrated Biodiversity Assessment Tool, Accountability Framework Initiative m.fl.
- Hvilke naturpositive certifikater eller standarder kunne være relevante for virksomheden? Et eksempel kunne være ISO-standarder, såsom ISO 14001 for Miljøledelse.
- Kan virksomheden sænke sit aftryk på biodiversiteten ved at finde alternative indkøbsmuligheder? Det kunne være produkter, som er mere lokalt produceret eller certificerede varer, såsom FSC-certificeret træ eller RSPO-certificeret palmeolie.
- Findes der andre virksomheder, som kunne være relevante at indgå i et naturpositivt samarbejde med, og hvor man i fællesskab kunne hjælpes ad til at blive mere naturpositive?
- Hvis virksomheden på nogle områder ikke kan finde alternative metoder eller produkter, som er mere naturpositive, hvilke muligheder findes så for kompensation? Et eksempel kunne være investeringer i skovrejsning.
Cirkulær Økonomi
At indtænke cirkulær økonomi i sin forretningsmodel behøver ikke kun at gavne klimaet. Et eksempel er, at en prioritering af at mindske sin virksomheds ressourceforbrug eller materialespild ikke kun bringer virksomhedens CO2-aftryk ned, men også virksomhedens påvirkning af biodiversitet.
DI sætter biodiversitet på dagsordenen
Ved afholdelsen af konferencen ”Biodiversity is Good Business” d. 17 november 2022 i Industrien Hus har Dansk Industri i samarbejde med Bain & Company og WWF Danmark arbejdet på at sætte biodiversitetskrisen højere op på dagsordenen.
Konferencen bragte toppen af dansk erhvervsliv sammen og skubbede dialogen i gang om, hvordan virksomheder kan blive en vigtig aktør i at vende biodiversitetskrisen, hvad det er for nogle udfordringer vi står overfor, og hvordan dette også kan føre til forretningsmæssige potentialer og muligheder.
Dialogen på konferencen tog udgangspunkt i bl.a. et oplæg af Akanksha Khatri, Head of Nature & Biodiversity ved World Economic Forum, samt rapporten ”Danish Businesses & the Biodiversity Crisis”, som er udarbejdet af Bain & Company og WWF Danmark.
Se det fulde program her.
Se rapporten her: ”Danish Businesses & the Biodiversity Crisis”
En kort film fra konferencen kan ses her.
I artiklen fra DI Business fås et godt overblik over pointer og udmeldinger fra konferencen.
Derudover findes herunder links til relevante artikler vedrørende biodiversitetskrisen og virksomhedernes rolle i denne.
