Regelforenkling og bedre regulering

Danmark skal være et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i. En simpel og effektiv erhvervsregulering er helt essentiel for at opnå dette. Derfor arbejder DI for en bedre og mere enkel regulering med en markant mindskning af administrative byrder og indrapporteringskrav.

  1. Reduktionsmål

    Danmarks bør indføre et byrdereduktionsmål på 25 pct. Dette skal naturligvis ses i forlængelse af EU’s 25 pct. reduktionsmål.

  2. Reguleringsgennemtjek

    Alle ministerier skal lave en oprydningsøvelse med inspiration i Fødevareministeriets initiativ "Lug ud i lovgivningen".

  3. Forenkling og automatisering af indberetninger

    Gennemførelse af automatisering og digitalisering af indberetninger, der skal gøre det lettere at drive virksomhed. Her vil tiltag som MinVirksomhed være én måde at automatisere data på, men generelt skal det prioriteres, at rapporteringer digitaliseres og automatiseres, så virksomheden skal bruge mindst mulig tid på det.

  4. Styrke Erhvervslivets EU- og regelforums mandat og arbejde

    Give EU- og regelforum et klarere mandat til at forenkle og fjerne administrative byrder, samt højere politisk prioritering.

  5. Udvidet udfordringsret via Erhvervslivets EU- og regelforum

    Genindførsel af kommuner og private leverandørers mulighed for at ”udfordre” regler, der spænder ben for lokale erhvervsdrivende. Disse skal derefter behandles i regi af Erhvervslivets EU- og Regelforum. Den udvidede udfordringsret var senest indført i 2018-2021.

  6. Solnedgangsklausul

    Al national erhvervsrettet lovgivning, der blev vedtaget for mere end 10 år siden skal evalueres og fjernes, hvis formålet ikke længere er tidssvarende. Al ny erhvervsrettet lovgivning skal have en solnedgangsklausul på 5 år – herefter skal det genbesøges og overvejes om lovgivningen skal fjernes.

 

Seneste nyheder

Mads Kampp Christiansen

Mads Kampp Christiansen

Konsulent

Kim Haggren

Kim Haggren

Vicedirektør

Kristina Westerberg Thomsen

Kristina Westerberg Thomsen

Konsulent