DI Mener:

Skattelettelser, der understøtter et konkurrencedygtigt omkostningsniveau

Danmark bør sænke eller afskaffe en række af de afgifter og andre politisk bestemte omkostninger, som rammer danske virksomheder. De forringer virksomhedernes konkurrenceevne og kræver ofte mange ressourcer at administrere.

DI har identificeret en række skatter og afgifter på erhvervslivet, som bør afskaffes eller lempes som led i indsatsen for et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. I de tilfælde, hvor en byrde helt afskaffes, vil det både lempe omkostningstrykket på landets virksomheder og bidrage til at reducere de administrative byrder. Derfor foreslår DI, at:

  • Der indføres et stop for nye erhvervsskatter, der gør det dyrere at drive virksomhed i og ud fra Danmark.
  • Den kilometerbaserede afgift på lastbiler (fra 2025) skal opgives.
  • Arbejdsskadeafgiften skal afskaffes.
  • Den kommunale dækningsafgift skal afskaffes (evt. som led i reform af kommunernes finansiering).
  • NOx-afgiften skal afskaffes.
  • Afløftning af erhvervslivets udgifter til restaurationsmoms skal gradvist normaliseres.
  • Renten på selskabers skattegæld skal differentieres (markedsrente indtil den endelige skat er afgjort).
  • Der skal genindføres en ny forskudsmomsordning for eksporterende virksomheder.
  • 0-moms på aviser skal afskaffes til fordel for ny public service-pulje.
  • Der skal afsættes en pulje til (yderligere) sanering af skatte- og afgiftsregler.
  • Aktiviteter, der knytter sig til offentlige gebyrer, skal underlægges effektivitetskrav i lighed med andre bevillinger på finansloven.

 

Analyser

Jacob Bræstrup

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk