Betydningen af familieejede og ejerledede virksomheder varierer kraftigt mellem land og by. Hvor det i de større bykommuner er under hver tredje arbejdsplads, der ligger på en familieejet eller ejerledet virksomhed, så er denne andel helt oppe på ¾ i kommuner, der ligger længere væk fra en større by. Derfor er det også her, man først og fremmest oplever udfordringerne med generationsskiftebeskatningen af virksomheder, der går i arv fra én generation til den næste.

Det mest grundlæggende problem knytter sig til usikkerheden omkring værdiansættelsen af virksomheden – og dermed beregningsgrundlaget for generationsskifteskatten (bo- eller gaveafgiften). I februar 2015 afskaffede den daværende skatteminister det daværende retskrav, som virksomhederne havde på at blive værdiansat ud fra en skematisk model, baseret på kendte tal fra virksomhedens regnskab (den såkaldte formueskattekurs). Formueskattekursen var blevet kritiseret for at være for favorabel over for især virksomheder med høj goodwill og immaterielle værdier, og den blev afløst af de mere retvisende ’2000-cirkulærer’.

Disse cirkulærer er imidlertid kun vejledende, og skattemyndighederne kan derfor vælge at tilsidesætte dem til fordel for et individuelt værdiskøn, der i nogle tilfælde er mange gange højere, end cirkulærerne viser. Selv om det er ganske få procent af virksomhederne, der oplever dette, så kan virksomheden ikke på forhånd vide, hvad der vil gælde for den. Dermed er det i praksis umuligt på forhånd med nogenlunde sikkerhed at beregne de økonomiske konsekvenser af et generationsskifte – hvilket er altafgørende for at kunne gennemføre generationsskiftet mest hensigtsmæssigt for både virksomhed og ansatte (herunder at kunne træffe beslutningen om hvorvidt et generationsskifte overhovedet lader sig gennemføre, eller om der bør vælges en anden løsning (salg)).

Uanset om værdiansættelsen sker efter skematiske regler eller ud fra skattemyndighedernes skøn, så knytter der sig i sagens natur stor usikkerhed til, hvorvidt værdien afspejler den pris, virksomheden ville kunne opnå ved et salg. Kun et egentligt salg mellem uafhængige parter kan afsløre den reelle markedsværdi af en virksomhed. Den samme udfordring kendes fra boligbeskatningen, hvor hverken skematiske modeller (den offentlige vurdering) eller individuelle ekspertskøn (ejendomsmæglere) kan forudsige den reelle salgspris ved en konkret handel. Derfor har man politisk besluttet at give et ’forsigtigheds’-nedslag på 20 pct. af den beregnede skematiske værdi (ejendomsvurderingen). Dette skal søge at sikre, at ingen opkræves skat af en højere værdi, end boligen ville indbringe ved en handel. Et tilsvarende nedslag gives i dag ikke ved beregningen af generationsskifteskatten.

Endelig er der en særlig udfordring, der knytter sig til generationsskifteskatten i de tilfælde, hvor generationsskiftet sker med såkaldt ’skattemæssig succession’. Begrebet dækker over, at den skyldige avanceskat i forbindelse med ejerskiftet udskydes til næste generation. Avanceskatten udgør op til 42 pct. af virksomhedens værdi, og muligheden for udskydelse bunder i, at de færreste (drifts)virksomheder ville kunne overleve et generationsskifte, hvis avanceskatten skulle afregnes. Der knytter sig en række vilkår til muligheden for skattemæssig succession, herunder at det skal være til en person, der er skattepligtig til Danmark, og at virksomheden ikke er en såkaldt ’pengetank’.

Når en virksomhed generationsskiftes med skattemæssig succession, så følger det som anført, at op mod 42 pct. af virksomhedens værdi i virkeligheden udgøres af en udskudt avanceskat. Derfor gives i dag et nedslag i beregningsgrundlaget for generationsskifteskatten. Denne såkaldte ’passivpost’ er imidlertid kun omkring halvt så stor som den udskudte skattebyrde, hvilket reelt betyder, at der i dag svares generationsskifteskat af en større værdi, end hvis virksomheden blev solgt og avanceskatten afregnet.

Løsningen

DI anbefaler, at der indgås en bred politisk aftale, som adresserer de beskrevne udfordringer og genskaber rimelige vilkår for generationsskifte af virksomheder. En bred politisk aftale er afgørende for stabilitet på området, som de seneste 10 år desværre har været præget af det stik modsatte.

Først og fremmest bør løsningen indeholde genindførelsen af et retskrav til virksomhederne om at blive værdiansat ud fra en skematisk model. Det er den eneste måde at sikre den forudsigelighed, som er afgørende for gode generationsskifter. En ekspertgruppe leverede i november 2021 en række anbefalinger til, hvordan de nuværende skematiske værdiansættelsesmodeller (2000-cirkulærerne) kan gøres endnu mere retvisende for endnu flere virksomheder. Gruppen kunne dog ikke enes om at anbefale at give virksomhederne retskrav på at anvende den skematiske værdi ved beregning af generationsskifteskatten. Derfor er det nu aftalt at nedsætte endnu ens ekspertgruppe, der skal levere sine anbefalinger inden udgangen af 2023.

For at sikre mod utilsigtet anvendelse kan adgangen til retskravet eventuelt være betinget af, at generationsskiftet sker med skattemæssig succession, hvorved retskravet f.eks. vil være betinget af, at der ikke må være tale om en pengetank. Desuden kan retskravet være betinget af, at der ikke sker et (helt eller delvis) salg af virksomheden inden for en kortere årrække efter generationsskiftet. Hvis det sker, kan der ske en genberegning af generationsskifteskatten.

Dernæst bør der – som ved boligbeskatningen – indføres et ’forsigtighedsnedslag’ i beskatningsgrundlaget for generationsskifteskatten. Nedslaget skal afspejle, at det er vanskelligt at værdiansætte en unoteret virksomhed i fravær af et egentligt salg, og at ingen bør betale skat af en højere værdi, end den som et salg ville indbringe. Nedslaget bør være af samme størrelsesordning som det nedslag, et bredt politisk flertal blev enige om at indføre for boliger (20 pct.).

Endelig bør virksomheder, der generationsskiftes med skattemæssig succession, få adgang til ’fuld passivpost’, der reflekterer den fulde størrelse på den udskudte avanceskat på tidspunktet for generationsskiftet. Dermed sikres, at ingen skal betale generationsskifteskat af den udskudte avanceskat.

Effekter og potentialer  

DI anslår, at det vil være muligt at gennemføre den beskrevne forbedring af vilkårene for generationsskifter inden for en samlet økonomisk ramme på omkring 1 mia. kr. Dette svarer til merprovenuet fra den seneste forhøjelse af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct., som blev gennemført med virkning fra 2020.

Effekten vil først og fremmest være at sikre virksomhederne den forudberegnelighed af de økonomiske konsekvenser af et generationsskifte, som de mistede i 2015. Den mindskede usikkerhed bør alt andet lige betyde, at der vil blive foretaget flere optimale valg i forhold til spørgsmålet om generationsskifte eller salg, ligesom flere generationsskifter kan planlægges bedre end i dag.

Både forsigtighedsnedslaget og indførelsen af fuld passivpost vil generelt bidrage til at reducere omkostningen ved et generationsskifte. Dette vil alt andet lige bidrage til at der gennemføres flere generationsskifter på bekostning af alternativet (salg), ligesom det vil betyde, at færre af virksomhedernes ressourcer skal reserveres til gennemførelsen af generationsskiftet. Disse ressourcer vil i stedet være ledige til investeringer, således at virksomhederne vil stå stærkere i den internationale konkurrence. Effekten heraf være tydeligst i de dele af landet, hvor familieejede og ejerledede virksomheder fylder mest, og hvor tabet af en stor lokal arbejdsplads alternativt kunne få ødelæggende effekt på lokalsamfundet.