DI Mener:

Skat på lønindkomst og forbrug

Skatten på den sidst tjente lønkrone er afgørende for gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Derfor bør skatten af den sidst tjente krone sættes ned på maksimalt 40 pct.

Over de seneste årtier er skatten på den sidst tjente krone for både lav- og mellem­­indkomst­­grupper løbende blevet nedbragt til et internationalt konkurrence­dygtigt niveau. Det samme kan desværre ikke siges om højtlønnet arbejdskraft, der som konsekvens af topskatten fortsat rammes af én af verdens højeste marginalskatter.

Top­skatten reducerer arbejdsudbuddet hos den gruppe på arbejdsmarkedet, der er blandt de mest produktive og mest mobile. Derved øger topskatten også risikoen for hjerneflugt og hæmmer danske virksomheders evne til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Skatten på den sidst tjente lønkrone (marginalskatten) er afgørende for gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet – og dermed for både beskæftigelsen og produktiviteten.

DI mener, at skatten af den sidst tjente krone skal sættes ned ved at afvikle topskatten og afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget. Det giver en øverste marginalskat på ca. 40 procent.

Forbrugerne skal rammes af færre og lavere afgifter

Forbrugsafgifter er, ligesom høje indkomstskatter, med til at mindske gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Dermed svækker de arbejdsudbuddet og er med til at drive lønniveauet i vejret. Især de mange punkt­afgifter på varer som f.eks. slik og chokolade er ekstra skadelige, fordi de desuden øger grænsehandlen og flytter økonomisk aktivitet fra Danmark til udlandet til skade for danske virksomheder og statskassen. Desuden giver de anledning til et administrativt bøvl, der i mange tilfælde ikke står mål med indtægten.

Færre og lavere forbrugsafgifter er derfor til gavn for både forbrugere og virksomheder. DI foreslår at fjerne og lempe forbrugsafgifter for i alt ca. 2 mia. kr. Det vil blandt andet betyde afskaffelsen af i alt ti forskellige afgifter eller afgiftssatser, som virksomhederne derfor fremover bliver helt fri for at bøvle med (og skattemyndighederne slipper for at bruge tid på).

Finansieringen af en så omfattende "Grænsehandelspakke" kan efter DI mening oplagt findes ved at afskaffe den såkaldte "grønne check", som blev indført med skatereformen i 2010. Den grønne check skulle blandt andet kompensere husholdningerne for stigende forbrugsafgifter, og det er derfor kun naturligt at fjerne checken igen, når forbrugsafgifterne sænkes.

Bilbeskatningen skal fuldstændig lægges om

Den høje danske bilbeskatning udgør en særlig udfordring. Trods reduktioner af registrerings­afgiften i både 2016 og 2017 beskatter Danmark fortsat privatbilisme alt for højt i forhold til bilkørsels negative påvirkning på miljø, ulykker, slid på veje osv.

Derudover er selve måden, hvorpå vi beskatter privatbilisme, indrettet forkert i forhold til at fremme en nyere, sikrere og mere miljøvenlig bilpark. For at fremme både sikkerhed og miljø bør registreringsafgiften på biler helt afvikles og erstattes med en løbende ejerafgift baseret på bilens tekniske kriterier, f.eks. vægt og CO2-udledning. Når teknologien er moden kan den løbende beskatning helt eller delvis erstattes af kørselsafgifter.

På dette punkt danner DI (og DI Bilbranchen) fælles front med både De Danske Bilimportører og FDM, der repræsenterer bilejerne.

Senest har de tre parter - under overskriften "Fremtidens skatter til fremtidens biler" - opfordret Folketinges partier til i første ongang at blive enige om at fjerne registreringsafgiften helt (og permanent) for alle el-, brint- og plug-in hybridbiler. Til gengæld skal disse biler - på sigt - betale en højere løbende afgift end de gør i dag. På denne måde vil overgangen fra nutidens - dårlige - bilbeskatning til fremtidens mere hensigtsmæssige skattesystem ske gradvist, efterhånden som bilparken bliver udskiftet. 

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk