Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

Nyheder

Sammensatte rejsearrangementer: Hvornår er betingelserne opfyldt?

Nyt EU-direktiv indfører et nyt begreb, som turistvirk-somheder skal have styr på, og det er “sammensatte rejsearrangementer”. Formidler en virksomhed et sammensat rejsearrangementer, er der en række forhold, som de fremadrettet skal være opmærksom på. Til at hjælpe virksomhederne har Rejsegarantifonden udarbejdet en vejledning. De nye regler træder i kraft den 1. juli 2018.

Definitionen af et sammensat rejsearrangement findes både i pakkerejseloven og i rejsegarantifondsloven som du kan finde her nedenfor. Det er den nye §2b og den nye §2c nr. 1, som du skal holde øje med.

Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (.pdf)

De nye regler er ikke helt lette at gå til. Derfor bliver det fra den 1. juli 2018 vigtigt at kunne kende forskel på reglerne for de traditionelle pakkerejser og de sammensatte rejsearrangementer.

Kom til morgenmøde om pakkerejsedirektivet

I forlængelse af den nye lovgivning inviterer DI til to morgenmøder i henholdsvis København d. 22. maj og i Kolding d. 24. maj 2018. For med den nye lov bliver endnu flere virksomheder omfattet af de nye regler. Den nye lov dækker ikke kun den ”klassiske” pakkerejse, men også visse situationer, hvor du som virksomhed henviser dine kunder til samarbejdspartnere.

På morgenmøderne vil vi præsentere de vigtigste nedslagspunkter i den nye lovgivning samt gå i dybden med de konkrete udfordringer, som I vil opleve som turistaktører. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Desuden får du et inspirationsoplæg, fra CEO Michael Harboe fra Virsabi, der fortæller, hvordan Virtual Reality kan skabe business i turisterhvervet. Han vil inspirere med viden om udviklingen inden for VR, og berette, hvordan virksomheder og brancher verden over tager den nye teknologi i brug. Sidst, men ikke mindst, er der også mulighed for selv at prøve en VR-oplevelse.

Liv Thøger

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3798
  • Mobil +45 2025 5160
  • E-mail lith@di.dk