DI Mener:

Unges valg af videregående uddannelse

Hvis Danmark skal følge med i den globale konkurrence, er der behov for, at flere unge vælger en uddannelse inden for it, teknologi og naturvidenskab.

Uddannelse er en investering i den enkelte og for samfundet. Det er dog væsentligt, at der er balance mellem de unges uddannelsesvalg og de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

I Danmark har vi den udfordring, at der både nu og fremadrettet vil være mangel på medarbejdere med STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Math). Det gælder især uddannelser inden for datalogi, softwareudvikling, nanoteknologi, elektronik & it, computersystemer, matematik og fysik.

Desværre har disse uddannelser, især blandt pigerne, et støvet og nørdet ry. Det er ærgerligt, da mange af disse uddannelser er vejen til at finde kuren mod kræft, stoppe klimakrisen, finde nye energikilder samt forbedre levevilkårene for verdens fattigste.

DI mener, at de unge skal klædes bedre på til uddannelsesvalget. De skal have større viden om, hvilke jobmuligheder de enkelte uddannelser rent faktisk giver, og hvilke kompetencer man får. Her spiller uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet en afgørende rolle, og de har alle et ansvar for at være med til at vise de kommende studerende, hvad det indebærer at tage en videregående uddannelse, og hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet. Dertil er det afgørende, at der er de nødvendige politiske rammevilkår for, at der kan skabes et godt match mellem uddannelsesvalget, uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedets behov.

DI mener, at optagelsessystemet bør justeres, så der ikke kun lægges vægt på det samlede karaktergennemsnit, men også på karakterer i enkelte fag. På den måde vil ansøgerens faglige forudsætninger vægtes højere, og en dårlig karakter i f.eks. idræt vil ikke i samme omfang kunne bremse vejen til drømmestudiet.

DI mener, at de unge skal vide mere om uddannelsernes kvalitet, beskæftigelsesmuligheder,  lønniveau mm. Uddannelseszoom er et godt redskab til at informere om uddannelserne, men redskabet bør udbygges med flere oplysninger, så de unge kan træffe deres uddannelsesvalg på så stærkt et grundlag som muligt.

DI støtter også dimensioneringsmodellen, der tilpasser antallet af studiepladserne på det enkelte studium ud fra beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse. Men modellen bør udvides, så den ikke kun baserer sig på historiske data, men også tager hensyn til de fremtidige behov på arbejdsmarkedet.