DI Mener:

Videregående uddannelser

I Danmark skal vi leve af viden, kreativitet og af at blive bedre til det, vi allerede gør. Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft er nøglen til vækst og innovation. Derfor er en investering i uddannelsen en investering i Danmarks fremtid.

Det er afgørende, at der er balance mellem de unges uddannelsesvalg og de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Når man har taget en videregående uddannelse, skal man kunne bruge den. Det giver mening både for den enkelte, som ønsker at sætte sine nye kompetencer i spil, og for samfundet, der har finansieret uddannelsen og har brug for arbejdskraften.

DI arbejder for, at der sikres et match mellem udbud af arbejdskraft og erhvervslivets efterspørgsel, samt at dimittender kommer hurtigt i beskæftigelse efter endt uddannelse. DI støtter derfor dimensioneringsmodellen, som regulerer optaget på de videregående uddannelser ud fra beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse. Det er DI’s holdning, at dimensioneringsmodellen generelt har været en succes, men modellen bør udvikles og forbedres, så færre uddannes til markant overledighed og flere uddannes inden for områder, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

Det er en udfordring for det danske erhvervsliv, at der er flere virksomheder, som oplever rekrutteringsudfordringer i forhold til ingeniører, it-specialister og kandidater inden for naturvidenskabelige uddannelser. Manglen på medarbejdere med STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Math) forventes at stige yderligere i fremtiden. Derfor arbejder DI for, at flere unge vælger uddannelser inden for de områder.

DI mener, at de unge skal klædes bedre på til uddannelsesvalget. De skal have større viden om, hvilke jobmuligheder de enkelte uddannelser rent faktisk giver, og hvilke kompetencer man får. Her spiller uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet en afgørende rolle, og de har alle et ansvar for at være med til at vise de kommende studerende, hvad det indebærer at tage en videregående uddannelse, og hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet.

DI mener, at optagelsessystemet bør justeres, så der ikke kun lægges vægt på det samlede karaktergennemsnit, men også på karakterer i enkelte fag. På den måde vil ansøgerens faglige forudsætninger vægtes højere, og en dårlig karakter i f.eks. idræt vil ikke i samme omfang kunne bremse vejen til drømmestudiet.

Erhvervserfaring i løbet af studietiden øger sandsynligheden for hurtigere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. DI ønsker et fleksibelt uddannelsessystem, hvor de studerende har gode muligheder for at kombinere uddannelse og arbejdsmarked. Det kan f.eks. være via praktik og projektorienterede forløb, studiejob, erhvervskandidatuddannelsen eller via det udvidede retskrav, som giver bachelorer mulighed for at tage et par år på arbejdsmarkedet, inden de vender tilbage til studierne igen.

Det er samtidig vigtigt, at de studerende får solide dobbeltkompetencer med sig ud på arbejdsmarkedet, sådan at de mester andre fremmedsprog end engelsk ved siden af den faglige kompetence, de opnår gennem deres kompetencegivende uddannelse.

DI mener, at de studerende på tværs af uddannelsessystemet skal have stærke digitale kompetencer, da stærke digitale kompetencer i fremtiden ikke blot er nødvendige for ingeniører og it-specialister, men for medarbejdere over en bred kam.

Virksomhederne skal kunne tiltrække højtkvalificerede medarbejdere. Det gælder, uanset om de ligger i København eller på Als. Derfor skal vi have uddannelser af høj kvalitet i hele landet. Men den regionale fordeling af uddannelser må ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derfor arbejder DI for, at vi bevarer højtspecialiserede miljøer dér, hvor der er behov for det.
Undervisningssproget på uddannelserne skal passe til fremtidens internationale arbejdsmiljøer. Derfor skal der udbydes uddannelser på både dansk og engelsk. Engelsksprogede uddannelser giver mulighed for, at vi kan optage internationale studerende og deltage i udvekslingsprogrammer. Som lille, åben økonomi har vi brug for internationalt udsyn.

Internationale studerende er en gevinst for Danmark, hvis de bliver og arbejder efter endt uddannelse. Derfor arbejder DI for, at flere udenlandske studerende finder job i Danmark.

Analyser

Mette Fjord Sørensen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3797
  • Mobil +45 5213 2312
  • E-mail mfj@di.dk