Dansk EU-formandskab

Når et land har EU-formandskabet, leder det arbejdet i Ministerrådet. Ministerrådet har til opgave at justere, vedtage eller afvise forslag fremsat af EU-Kommissionen. Alt efter hvilket politikområde forslagene hører under, sammensættes rådet af relevante fagministre fra medlemslandene. Sammen med Europa-Parlamentet udgør Ministerrådet derfor EU’s lovgivende magt. Formandskabslandet har ikke beslutningsmagt, men fungerer som neutral mægler, der sikrer fremdrift i EU-lovgivningen og skaber kontinuitet i EU’s dagsorden.

EU-formandskabet går på skift mellem de 27 medlemslande hver sjette måned. For at skabe sammenhæng er der indført såkaldte trio-formandskaber, hvor tre medlemslande udarbejder et fælles program med langsigtede mål for en periode på 18 måneder. I 2025 begyndte trio-formandskabet mellem Polen, Danmark og Cypern. Danmark overtager formandskabet fra Polen i juli 2025 og har det frem til januar 2026, hvor Cypern tager over. Som formandskabsland har Danmark derfor ansvaret for arbejdet i Ministerrådet i anden halvdel af 2025.

Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen i juli 2025 og har det frem til december 2025. Det er første gang siden 2012, at Danmark har EU-formandskabet.

Da formandskabet går på skift mellem de 27 medlemslande, får Danmark først formandskabet igen i januar 2039. Danmark indgår i et såkaldt trio-formandskab sammen med Polen og Cypern. Det betyder, at de tre lande udarbejder et fælles program, der sætter dagsordenen for Ministerrådet i en periode på 18 måneder.

Et EU-formandskab varer seks måneder. Formandskabet går på skift mellem de 27 medlemslande og følger en fastlagt rækkefølge. I anden halvdel af 2025 overtager Danmark EU-formandskabet fra Polen. Som formandskabsland har Danmark ansvaret for arbejdet i Ministerrådet frem til 2026, hvor Cypern overtager posten.

Dansk Industri repræsenterer det danske erhvervsliv både nationalt og internationalt. Vi sætter fokus på, hvordan erhvervslivet kan være med til at løse fælles europæiske udfordringer inden for en lang række områder, fx grøn omstilling, digitalisering og handel. Under det danske EU-formandskab bidrager DI med konkrete forslag til at styrke EU’s konkurrenceevne. DI ser formandskabet som en unik mulighed for at sætte innovation før regulering og har fremsat en række politiske prioriteringer til regeringen. Her lægges der særligt vægt på fem områder, der haster, og hvor Danmark som formandskabsland kan gøre en forskel. Disse fem områder er: færre administrative byrder, et mere enkelt EU-budget med fokus på konkurrenceevne, sikkerhed og nye teknologier, ambitiøse mål for klima, elektrificering og forskning, en lægemiddelpakke der holder innovationen i Europa, samt hurtigere godkendelser af biologiske produkter.  

Komplekse regler og tungt bureaukrati hæmmer innovation og vækst i Europa. Virksomheder bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at overholde regler fremfor at udvikle produkter. En målsætning om 25 % reduktion for store virksomheder og 35 % for SMV’er skal realiseres hurtigst muligt.

Det kræver, at man både stopper nye byrder før de opstår, og sikrer at der fjernes regler hver gang nye indføres. Samtidigt bør den såkaldte omnibus-tilgang, hvor flere regler forenkles i én samlet proces, bredes ud til flere lovgivningsområder. I den forbindelse er der særligt behov for regelforenkling inden for EU’s bæredygtighedsrapportering og EU’s produktlovgivning.  

DI ønsker et enklere EU-budget med fokus på konkurrenceevne, sikkerhed og nye teknologier. Det indebærer bl.a. færre finansieringsprogrammer, hurtigere ansøgningsbehandling og en ny superfond på mindst 200 mia. euro baseret på “SIMPEL”-principperne. SIMPEL-principper handler om at gøre støtteordninger langt mere effektive og brugervenlige. Det betyder forenklede ansøgningsprocesser, støtte baseret på effekt og kvalitet, åbne budrunder, tydelige politiske prioriteter og større fokus på at tiltrække privat kapital. Formålet er at sikre, at de bedste projekter får støtte – hurtigt og uden unødig bureaukrati.

EU skal fastsætte et klart klimamål på 90 procent reduktion i 2040 og sikre, at alle medlemslande bidrager. For at nå målet skal der investeres massivt i CO₂-infrastruktur, elektrificering af samfundet og grøn energiproduktion. Samtidig skal EU intensivere finansiering i forskning og sikre, at grønne teknologier udvikles og implementeres hurtigere – både gennem offentlige midler og ved at tiltrække private investeringer.

Europa risikerer at tabe kapløbet til USA og Kina, hvis ikke vi beskytter og styrker vores life science-sektor. Det kræver stabile rammevilkår, herunder bevarelse af den nuværende databeskyttelsesperiode for lægemidler og en enklere godkendelsesproces. Ved at samle ansvaret ét sted – fx hos Det Europæiske Lægemiddelagentur – og fjerne unødvendige krav, kan vi fastholde forskning og produktion i Europa og sikre borgerne adgang til ny, livsvigtig medicin.  

Innovative biologiske løsninger, som fx fermenterede fødevarer og biologisk plantebeskyttelse, har stort potentiale for både klima og konkurrenceevne. I dag tager det dog alt for lang tid at få dem godkendt i EU – op til ti år, hvilket er verdensrekord.

For at ændre dette skal godkendelser komme dobbelt så hurtigt på markedet, de skal baseres på produkternes biologiske egenskaber, og EU skal investere i både opskalering og forskning. Hvis ikke, vil investeringer og innovation flytte uden for Europa.