Grøn strøm til alle – elektrificering er nøglen til den grønne omstilling
En af de vigtigste hjørnesten i den grønne omstilling er en massiv omstilling fra fossile energikilder til grøn el. Velvidende at ikke alt kan elektrificeres, er elektrificering ikke desto mindre den mest optimale og billigste vej til de-karboniseringen, og vil desuden bidrage til at styrke vores forsyningssikkerhed og energiuafhængighed.
Dermed er nøglen til den grønne omstilling en omfattende elektrificering af vores samfund, og vi skal således have elektrificeret meget mere – ellers når vi ikke i mål med CO2-reduktionsmålene. Elektrificering kan potentielt på sigt reducere helt op mod 60 pct. af vores nuværende samlede drivhusgasudledninger.
I dette udspil præsenterer Dansk Industri en analyse, der viser, at elektrificeringen i Danmark går for langsomt, og at vi som land halter efter det øvrige Europa. Samtidig foreligger der ikke en plan for elektrificeringen i Danmark. I udspillet foreligger Dansk Industri ni konkrete anbefalinger til at fjerne barriererne for elektrificeringen af Danmark.
Der skal således ske en markant udvikling i elektrificeringen for at komme ind på et spor, der sikrer den elektrificering, der er nødvendig for at nå klimamålene.