Stærke SMV'er - et stærkt Danmark

DI’s SMV-politik – forslag som vil styrke SMV’ernes rammevilkår

SMV’erne udgør over 99 pct. af alle virksomheder i Danmark, og de står for lidt under halvdelen af den private beskæftigelse og tegner sig for omkring tre femtedele af erhvervslivets samlede omsætning. SMV’erne bygger bro mellem erhverv og lokal fællesskabsånd. De ansætter lærlinge, ansætter flere med nedsat arbejdsevne og støtter det lokale sportshold.

Men SMV’ernes rammevilkår er under pres. Verden ændrer sig i disse år; en ny geopolitisk virkelighed, et stigende trusselsniveau og nye internationale samarbejdspartnere. Samtidig rykker teknologien hurtigere end nogensinde, forsyningskæder udfordres, og konkurrencen om både kunder, kapital og kompetencer er global. Og når verden forandrer sig, så rammes SMV’erne ofte hårdest. Samtidig ser vi en tendens til, at ganske få globale virksomheder i stigende grad driver fremgangen i eksempelvis investeringer, mens SMV’erne hænger lidt mere i bremsen.

SMV’erne oplever at store politiske initiativer ikke altid rammer dem i praksis. Derved risikerer vi at tabe en vigtig brik i vores økonomi. Det er en udvikling, vi kan – og bør – vende. Vi har mulighed for at give de danske SMV’er bedre rammevilkår. Med de rette rammevilkår får SMV’erne mulighed for at fokusere på det, de gør bedst: At udvikle nye ideer, investere i fremtiden og bidrage til et stærkt, innovativt og bæredygtigt Danmark, hvor lokal forankring går hånd i hånd med global konkurrencekraft.

Når SMV’erne har gode rammevilkår, styrkes hele Danmark.

SMV-Portalen finder I samlet viden, rådgivning og aktuelle tilbud til små og mellemstore virksomheder, som udgør fundamentet for dansk erhvervsliv.

Publikationer

Hent udspillet og læs mere

Hent udspil
Katrine Josefsen Børven

Katrine Josefsen Børven

Chefkonsulent