23.09.19 SDG Blogs

Blog: Fra abstrakte ambitioner til hurtigere handling

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, blogger om behovet for hurtigere at omsætte de gode idéer til konkrete produkter og øget konkurrenceevne.

Skrevet af Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond

Verdensmålene har i vidt omfang vundet indpas i den daglige debat. Virksomheder, organisationer, ildsjæle, borgere og politikere er i fællesskab lykkedes med at bringe de 17 verdensmål højt op på agendaen. Senest har vi set markante udmeldinger fra både regeringen og Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri. Og i disse dage er statsledere, virksomheder og eksperter – også fra Danmark – samlet til FN’s klimatopmøde og generalforsamling i New York.

De velgennemtænkte verdensmål er på alle måder sympatiske og har heldigvis fundet vej til talepapirer, hjørnekontorer og strategiseminarer rundt omkring i både Danmark og i resten af verden. Det er derfor med optimistiske øjne, at vi i disse dage kan fejre verdensmålenes fødselsdag. Fire år er der gået siden målene blev adopteret af landene i FN. Og der er sket meget i kølvandet på aftalen, der blev underskrevet i New York i 2015.

Bæredygtighedsarbejdet prioriteres mere og mere, og får fortjent opmærksomhed i store dele af erhvervslivet. Verdensmålene er blevet til en fast bestanddel af mange virksomheders forretning, produktudvikling og generelle innovationsinitiativer. En slags hygiejnefaktor, som påvirker strategiudvikling, ledelse og beslutningsprocesser i stort omfang. Det fremgår også af den pilotundersøgelse blandt større danske virksomheder, som Danmarks Statistik gennemførte tidligere i år1.

Udviklingen kan vi i høj grad takke FN og verdensmålene for. Nu handler det ikke længere kun om skåltaler og gode intentioner. Med verdensmålene har hele kloden begivet sig ud på en fælles rejse i en og samme retning. Og nok skal man kravle før man kan gå. Og træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Men alt andet lige, så former verdensmålene også et nyt fælles behov på tværs af landegrænser. Et behov for nye løsninger, nye metoder, nye produkter, ny lovgivning og helt nye måder at leve på, som støtter op om de 17 verdensmål, så de kan indfris i fælles flok.

Et nyt afsætningskatalog

Derfor skal verdensmålene ikke alene ses som et vigtigt – og imponerende – eksempel på internationalt og multilateralt samarbejde. De kan også ses som et afsætningskatalog til danske virksomheder. Et afsætningskatalog som forsøger at omforme en række abstrakte ambitioner og målsætninger, og gøre dem til mere konkrete handlinger. En guide til virksomheders produktudvikling og en forudsigelse af den efterspørgsel som markedet kommer til at blive præget af i de kommende år.

Og det er en stor samlet efterspørgsel, der er tale om her. Det er fra privatkunder, der har høje forventninger, det er fra erhvervslivets egne rækker, hvor der stilles flere bæredygtighedskrav til underleverandører, og det er fra købestærke myndigheder rundt omkring i verden, der skal leve op til lovmæssige krav om ansvarlige og etiske indkøb og derudover konkret skal håndtere udfordringer som urbanisering, klimaændringer, miljøproblemer og meget andet.

Mange danske virksomheder udbyder allerede produkter og løsninger som kan være med til at løse de store udfordringer. For eksempel på områder som energi, sundhed, uddannelse, byggeri og fødevarer. Og alt muligt andet. Men den styrkeposition som dansk erhvervsliv har i dag, må ikke blive en sovepude.

Gode intentioner bliver til hård konkurrence

Med vedtagelsen af de 17 verdensmål og den efterspørgsel de forventes at føre med sig, må man formode, at behovet for nye løsninger tiltrækker opmærksomhed fra nye leverandører. Med andre ord vil virksomheder fra hele verden tage fat i det nye afsætningskatalog og bevæge sig i retning mod de danske styrkepositioner og den danske eksport. Det er en reel udfordring. Også fordi de nye konkurrenter vil være bevæbnet til tænderne med banebrydende teknologi, risikovillig kapital og gode idéer.

Derfor er det altafgørende for Danmark og dansk erhvervsliv at konkurrenceevnen bevares og gerne udbygges. Det kan gøres på mange måder og handler blandt andet om at udnytte teknologiske muligheder, implementere ny viden, innovere og sikre, at gode kompetencer finder vej ind i danske virksomheder. Men vigtigt er det også, at der tages stilling til verdensmålene. For selvom mange virksomheder vælger at arbejde med målene for at tage et større samfundsansvar, så handler det også om forretningsrelevans, om effektivitet, om markedsføring, og om tiltrækning af medarbejdere og samarbejdspartnere2.

Verdensmålene fører mange spørgsmål med sig. Hvordan påvirkes den enkelte virksomhed, hvordan påvirkes efterspørgslen, hvad betyder det for kunderne?

Men det er selvfølgelig ikke nok at stille spørgsmålene. De skal også besvares og efterfølgende håndteres og omsættes til handling. De første fire år af verdensmålenes levetid har i høj grad handlet om at lære målene godt at kende, få udbredt kendskabet til dem og få fortolket dem i en dansk og virksomhedsnær kontekst. Men nu skal flere aktører tage større og hurtigere skridt i retning mod egentlig handling. Ellers bliver vi overhalet.

I det lys er det glædeligt at mange af de største danske virksomheder allerede arbejder med verdensmålene og at endnu flere ventes at gå i samme retning3.

Men alle skal med på vognen. Det gælder blandt andet de tusindvis af mindre og mellemstore virksomheder som udgør en vigtig hjørnesten i det danske samfund, og det gælder også for de virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til den betydning som verdensmålene kan få for den fremtidige forretning. For det handler om konkurrenceevne og i sidste ende overlevelse. Når man som virksomhed ikke arbejder ansvarligt med verdensmålene, så risikerer man at blive valgt fra. Og det er ikke ønskværdigt for de mange danske virksomheder, der hver dag skaber job og værdi til vores fælles velfærd.

Det er ikke let – men de gode eksempler findes og bør fremhæves

Det er ikke entydigt hvad den enkelte virksomhed kan gøre for at styrke sin konkurrenceevne gennem arbejdet med bæredygtighed og de 17 verdensmål. Men de gode eksempler findes. Og man må hylde dem der forsøger og ikke holder sig tilbage for at finde på nye bæredygtige produkter. Det bliver ikke til succeser hver gang, men hvo intet vover intet vinder. Og hvis vi ikke gør noget, så er resultatet ganske vist. Så kommer dansk erhvervsliv til at stå svagere i den globale konkurrence og vi bidrager ikke til at verdensmålene nås. Det ligner os ikke.

Gennem den seneste tid har jeg heldigvis set flere eksempler på, hvordan målrettet fokus på verdensmålene har kastet ny forretning af sig for en række danske virksomheder. Også hos mindre virksomheder. Jeg har primært set det gennem de projektinitiativer som Industriens Fond har iværksat i samarbejde med blandt andre Dansk Industri, UNDP, Global Compact, VL Døgnet, Danmarks Statistik, Erhvervshusene og senest med videreudviklingen af Index:Award. Gennem disse partnerskaber sigtes der hele tiden efter at skabe positive forandringer. Virksomheder der deltager i projekterne, udvikler nye produkter, bæredygtige forretningsmodeller, skaber nye samarbejder, optimerer værdikæden, finder vej til nye markeder og meget andet. Hele tiden med verdensmålene in mente.

Og heldigvis er der også mange andre aktører, som dagligt arbejder med verdensmålene for øje. Så de gode eksempler bliver heldigvis flere og flere. Men der skal meget mere til. Flere gode eksempler, flere erfaringer på området, inspirerende rollemodeller, ambitiøse moonshot-projekter, nye partnerskaber, tættere samarbejde i virksomhedernes værdikæder og en fælles ramme for måling og videnopsamling.

Der er nu gået fire år siden aftalen om verdensmålene blev en realitet. Og for hver dag der går, bliver der kortere tid til 2030. Med målenes alder taget i betragtning, er det ikke bare en bekymringsløs børnefødselsdag som vi fejrer her i september. Verdensmålene er på vej til at blive voksne og i takt med at de ældes, så kommer mållinjen også nærmere.

Derfor er det, mere end nogensinde, tid til at omsætte ambitionerne til handling. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Hvis vi i Danmark formår at blive konkurrencedygtige på de områder som indgår i verdensmålene, så bidrager vi til at sikre vores fælles klode frem mod 2030. Men også til et dansk erhvervsliv, der kan blive ved med at bidrage til en bedre verden i de mange år der følger efter 2030.

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond
Skrevet af:

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond