Fischer Lighting

Fischer Lighting går forrest med de nyeste energirigtige LED- løsninger.

Fischer Lighting fornyer eksisterende belysningsarmaturer med moderne, certificeret og individuelt tilpasset LED-teknologi hos både private og offentlige virksomheder. Dermed kan deres kunder bevare og fremtidssikre de armaturer og lamper, de er glade for - og samtidig spare energi, få bedre arbejdsmiljø, funktionalitet og ikke mindst en sundere, grønnere bundlinje.

Fischer Lighting er en ny virksomhed i stor vækst, og de har i dag kontorer i København og Fredericia. De har en stærk holdning til ressourcespild og gør op med den traditionelle belysningsbranches ”brug og smid væk”-kultur. Et studie fra DTU viser, at man på et konkret projekt kan spare 43% ekstra CO2 ved at genbruge frem for at købe nyt. Deres løsninger designes, så de kan skilles ad igen, og målet er at skabe 100% bæredygtige belysningsløsninger.

Udover genbrug af materialer går de også højt op i lysets påvirkning af menneskers trivsel og sundhed. Fischer Lighting har udviklet løsninger, som kan simulere sollys, og dermed påvirke produktionen af en række gavnlige hormoner, der kan gøre os mindre trætte og gladere. Forskning har vist at simuleret sollys blandt andet leder til mindre sygefravær og mere produktive medarbejdere, patienter og beboere.

Fischer Lighting og Verdensmålene

Lars Elmvang, Partner, Strategy & Business Development

Videobureauet Tordenskjold
Projektet giver os en unik mulighed for at vise, at det kan være en god forretning at vælge en bæredygtig løsning. Vi tror på, at verdensmålene kan fungere som en platform, der gør det nemmere at forklare, hvad vi står for, og hvordan vi bidrager til at nå målene. Derudover vil vi også gerne bruge projektet til at vise, at danske virksomheder kan opnå succes på eksportmarkederne ved at fokusere på verdensmålene. Lars Elmvang, Partner

Fakta

Medarbejdere: 10

Hovedkontor: Vanløse

Hjemmeside: http://www.fischer-lighting.com/

Relateret