Den brændende platform

For 200 år siden var Jorden beboet af cirka ½ milliard mennesker. Knaphed på ressourcer var dengang ikke et tema – Jordens ressourcer må have virket uudtømmelige.

Den tilgang har sat kursen for den måde vi har levet på i generationer; ved at producere, forbruge og skaffe os af med affald uden at overveje de langsigtede konsekvenser. I dag er vi 7,5 milliarder mennesker og yderligere 2 milliarder giver os følgeskab i 2050. Kun de færreste benægter, at der på den baggrund er et tvingende behov for at ændre kurs i måden vi lever og driver virksomhed på.

I de seneste 30 år har verden oplevet en teknologisk revolution og en økonomisk udvikling af enorme dimensioner. Flere hundrede millioner af mennesker er løftet ud af fattigdom. Børnedødeligheden er faldet drastisk og andelen af børn, der modtager undervisning er steget. Vi drager nytte af digitale teknologier, der hjælper med at løse nogle af de mest presserende sociale og miljømæssige udfordringer. På trods af disse fremskridt står vi over for hidtil usete udfordringer.

Vi ser tegn på fejlslagen udvikling overalt i verden. Naturkatastrofer udløst af klimaforandringer er fordoblet siden 1980’erne. Vold og væbnede konflikter koster i omegnen af 9 pct. af det samlede BNP i verden. Korruption koster verdenssamfundet cirka 2 pct. af BNP mens tab af biodiversitet og uoprettelige skader af økosystemer koster yderligere 3 pct. af BNP

Danske virksomheder forbereder sig til FN's 17 verdensmål

Dansk Industri - DI

Udfordringen er, at de midler, der har drevet væksten de sidste 30 år, ikke også vil kunne drive væksten de næste 30 år. Det gælder eksempelvis urbanisering, som ikke længere fremmer økonomisk vækst, men tværtimod fører til stigende ulighed, helbredsproblemer og forurening. Det gælder investeringer i fossile energikilder, som er fundamentet for industrialisering, jobskabelse og velfærd, men som nu accelererer irreversible klimaforandringer til uoverskuelig stor skade for kloden og menneskeheden.

Dertil kommer befolkningstilvæksten og et dermed større behov for basale livsbetingelser. En stigende del af befolkningen har ikke adgang til sundhedssystemer, rent vand, ernæringsrigtige fødevarer, energi og sanitære forhold. Det øger forekomsten af smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme i en sådan grad, at de økonomiske landvindinger i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme tabes på bekostning af følgesygdomme til eksempelvis fedme og underernæring. Eksempelvis er forekomsten af fedme fordoblet siden 1980.

Median-indkomsterne er stagneret siden 1980’erne, og automatiseringen skaber frygt for yderligere tab af arbejdspladser. Dertil kan man lægge øget protektionisme og nationalisme som en farlig modvægt til globaliseringen, der har virket som vækstmotor i årtier, ikke mindst for Danmark.

Med andre ord er den økonomiske model vi har bygget vores samfund på ikke længere bæredygtig. Den imødekommer ikke behovene for mange hundrede millioner mennesker over hele verden, og disse kriser er baggrunden for, at verdens stats- og regeringschefer i 2015 underskrev FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, som involverer alle – lige fra nationer til virksomheder og borgere.

Exhibit 3
Foto:Roxanne Desgagnés on Unsplash

Verdensmålene er således et spejlbillede af verdens største trends og udfordringer, og de udgør et seriøst forsøg på at håndtere dem. Men hvad betyder disse megatrends for den enkelte virksomhed, og hvordan tage man bestik af dem og forebygger de risici, de kan indebære for virksomheden? Det kan du læse mere om i DI’s guide.

Global Economic Forum udgiver hvert år ”Global Risk Report”, der beskriver de globale megatrends og risici, der kommer til at fylde mest det næste år. Se den samlede oversigt - The Global Risks Landscape 2018.

Rapporten er et godt udgangspunkt til at forstå verdensmålene i en større kontekst og dermed en vigtig forudsætning for at arbejde strategisk med bæredygtig udvikling.

Relateret