Beskatning af lønmodtagere

For at reducere virksomhedernes administrative byrder, øge retssikkerheden og lette skattemyndighedernes kontrol kan reglerne for nogle fradrag, godtgørelser mv. med fordel forenkles. Eksempelvis bør administrationen af medarbejderes befordringsfradrag og betaling af skat i forbindelse med platformsøkonomi kunne lettes.

DI’s forslag vedrørende beskatning af lønmodtagere giver derfor et bud på, hvordan bl.a. befordringsfradrag, en række andre fradrag, gaveregler, værdifastsættelser og indberetninger, der vedrører lønmodtagere, kan forenkles.

Beskatning af medarbejdere rekrutteret fra udlandet

Skattereglerne bør understøtte danske virksomheders behov for at kunne tiltrække, modtage og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft rekrutteret fra udlandet. Eksempelvis bør betingelserne for at anvende bruttoskatteordningen gøres simplere, og det samme bør beskatningen af de udenlansk rekrutterede medarbejdere, når de flytter fra Danmark igen.

DI’s forslag vedrørende beskatning af medarbejdere rekrutteret fra udlandet giver derfor bl.a. et bud på, hvordan betingelserne for at anvende bruttoskatteordningen kan gøres mindre komplekse, og hvordan skattereglerne ved fraflytning kan gøres mere ens og dermed lettere at overskue.

Kapitalindkomstbeskatning

Der findes i Danmark forskellige regler for, hvordan henholdsvis aktieindkomst og anden kapitalindkomst beskattes, og senest er der kommet yderligere knopskydninger i form af forskellige særordninger. Det gør det vanskeligt at danne sig et nøjagtigt overblik over, hvordan man vil ende med at blive beskattet af en given disposition.

DI’s forslag vedrørende kapitalindkomstbeskatning giver derfor et bud på, hvordan en model for én samlet beskatning kan resultere i et mere simpelt system.

Afgifter på private husholdninger

Visse afgifter på private husholdninger giver anledning til betydelige administrative byrder sammenholdt med det beskedne provenu, afgifterne indbringer til statskassen. Hertil kommer det tab, afgifterne påfører Danmark i form af øget grænsehandel og illegal handel.

DI’s forslag vedrørende afgifter på private husholdninger tager derfor sigte på at fjerne en lang række afgifter – både for at lette virksomhederne for administrativt besvær, men også for at lette skattemyndighedernes kontrolopgave.

Moms

Momsreglerne medfører megen administration for virksomhederne. Det gælder f.eks. ved beregning af moms på mobiltelefoner, der må anvendes både privat og arbejdsmæssigt, og ved beregning af moms i kantineordninger. Her er momsberegningen præget af skøn. Det giver anledning til administrative byrder og retsusikkerhed for virksomhederne og til en vanskelig kontrolopgave for skattemyndighederne.

DI’s forslag vedrørende moms indeholder derfor bl.a. forslag om mere objektive frem for skønsprægede regler ved i visse tilfælde at foreslå fuldt momsfradrag mod at lægge skematisk fastsatte værdier til grund for momsberegningen.

Afgifter på virksomheder

Afgifter, der er lagt på virksomheder, kan rette sig mod brugen af energi, men også mod generationsskifte, hvor der skal beregnes bo- eller gaveafgift. Opgørelsen af afgifterne kan være baseret på skøn, og det lægger byrder og usikkerhed på virksomhederne, og gør kontrollen vanskelig for skattemyndighederne.

DI’s forslag vedrørende afgifter på virksomheder sigter derfor bl.a. mod at ensarte regler for godtgørelse af energiafgifter og indføre skematiske værdier som grundlag for beregning af bo- og gaveafgift.

Selskabsbeskatning

I en globaliseret verden er det vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne, at de danske selskabsskatteregler følger international standard og ikke gøres unødigt komplicerede. Også på indenlandsk niveau bør unødige administrative byrder undgås, og på eksempelvis afskrivningsområdet bør på den helt lange bane stiles mod at opnå samme regler på både regnskabs- og skatteområdet.

DI’s forslag vedrørende selskabsbeskatning sigter derfor bl.a. på mere ensartede regler i forhold til udlandet og på at undgå unødige administrative byrder eksempelvis, når virksomheder skal tage stilling til, om der er eller ikke er fradrag for eksterne omkostninger ved udvidelse eller omstrukturering af virksomheden.

Provenumæssige konsekvenser

DI har foretaget en vurdering af de provenumæssige konsekvenser af simplificeringsforslagene.

Udgangspunktet for forslagene er, at de har relativt lille betydning for statskassen i forhold til den simplificering, de giver anledning til. 

Gennemføres alle simplificeringsforslagene, vil nettoresultatet være et tab for statskassen på under en mia. kr. Det skal ses i forhold til statens samlede indtægter fra skatter og afgifter på i alt ca. 1.000 mia. kr.