Belægning ved Heart
Ideen bag Kunstmuseet Heart var at skabe en fusion mellem landskab og arkitektur, som opnås gennem en kombination af bløde græsvolde, spejlbassiner og bygningens konkave tagflader, in situ-støbte betonvægge og store glaspartier i facaden, der åbner for udsigten. Betonvæggene markerer sig ved at være støbt mod en forskalling foret med tekstil, hvorved betonoverfladerne har fået stoffets struktur.
Kort beskrivelse
I stedet for at udføre de udendørs befæstelser i in situ-støbt beton opstod den ide at anvende standardbetonfliser og betonbelægningssten, men på en utraditionel måde, der understreger og supplerer husets frie, dynamiske former.
Langs bygningen ligger fliserne tæt for at sikre tilgængelighed for alle. Længere væk fra bygningen opløses belægningen og fletter med det omkransende landskab. De mindre betonbelægningssten anvendes som fyld mellem fliserne. Det sikre en generel jævnhed, og at den meget brede fuge mellem fliserne får en tilstrækkelig styrke. Arealet mellem fliserne, der udfyldes med betonbelægningssten og grus, udgør 2025 procent af befæstelsen.
Ved det vestvendte torv er betonfliserne lagt i et differentieret mønster, der både kan være et solidt gulv for forskellige arrangementer og samtidig fremstå smukt og levende, når området ikke er vært for aktiviteter. Belægningen er et smukt eksempel på, hvad der kan opnås med ganske almindelige standardbetonfliser.
Fakta
Indviet: 2009
Bygherre: Fonden for opførelsen af Kunstens Hus
Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab K/S
Arkitekt: Steven Holl Architects
Hovedentreprenør: C.C. Contractor A/S
Lokation: Bitten og, Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning
Uddybende beskrivelse
Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen
Kunstmuseet heart (Herning Museum of Contemporary Art) er resultatet af en international arkitektkonkurrence, som den amerikanske arkitekt Steven Holl vandt i 2005. Arkitektens ide var at skabe en fusion mellem landskab og arkitektur, som opnås gennem en kombination af bløde græsvolde, spejlbassiner og bygningens konkave tagflader, in situ-støbte betonvægge og store glaspartier i facaden, der åbner for udsigten. Betonvæggene markerer sig ved at være støbt mod en forskalling foret med tekstil, hvorved betonoverfladerne har fået stoffets struktur.
Schønherr blev fra starten knyttet til projektet, og Steven Holl havde egentlig ikke andre krav end at de udendørs arealer skulle rumme »en lokal stenart«. Dette krav blev indirekte imødekommet i form af det lokale grus til støbning af flisebelægningen. Oprindeligt var det meningen at udføre alle befæstelser i in situ-støbt beton, men den ide måtte hurtigt opgives af økonomiske årsager. I stedet opstod den tanke at anvende standard betonfliser og betonbelægningssten, men på en utraditionel måde, der understreger og supplerer husets frie, dynamiske former. Udgangspunktet blev derefter de fire fliseformater 90 × 60 centimeter, 90 × 120 centimeter, 50 × 50 centimeter og 90 × 30 centimeter i tykkelsen 10 centimeter samt en betonbelægningssten på 20 × 3,5 × 10 centimeter, alle i farven siena og med slotsgrus som fugemateriale. Tykkelsen 10 centimeter er ikke standard for alle de nævnte formater, så det endte alligevel med en specialproduktion, hvilket også viser sig ved, at kanterne på fliser og belægningssten ikke er affasede, hvad de normalt er. Sammen med fugen i slotsgrus giver det belægningen en enestående kvalitet, som ikke må undervurderes.
Belægningen er en fri komposition, der følger bygningens overordnede princip for rektangulære og kvadratiske bassiner, udstillingssale og koncertsal. Langs bygningen ligger fliserne tæt for at sikre tilgængelighed for alle. Længere væk fra bygningen opløses belægningen og fletter med det omkransende landskab. De mindre betonbelægningssten anvendes som fyld mellem fliserne, så der sikres en generel jævnhed, og at den meget brede fuge mellem fliserne får en tilstrækkelig styrke. Arealet mellem fliserne, der udfyldes med betonbelægningssten og grus, udgør 20-25 pct. af befæstelsen.
Det vestvendte torv ud for restauranten udgør det største samlede belægningsareal, og her er betonfliserne lagt i et differentieret mønster, der både kan være et solidt gulv for forskellige arrangementer og samtidig fremstå smukt og levende, når området ikke er vært for aktiviteter.
Belægningen er projekteret i felter, og inden for hvert felt er fliserne varieret med 1-30 centimeter mellemrum, så de følger felternes retning +/– 20 grader. Tilstødende fliser måtte ikke have samme indbyrdes retning og afstand.
Langs bygningen og ved hovedindgangen er fliserne udlagt med en ensartet fordeling mellem flisestørrelserne, men med et minimum af indbyrdes afstand. Betonbelægningsstenene blev først udlagt efter fliseudlægningen og på en måde, så de udligner retningsforskellene mellem fliserne. De måtte ikke tilskæres, men skulle tilpasses de respektive forhold.
Som helhed er de udendørs belægninger omkring Heart et smukt eksempel på, hvad der kan opnås med ganske almindelige standardbetonfliser, hvis der sættes kreative kræfter ind på opgaven.
Heart blev tildelt den engelske arkitektforenings riba International Award i 2010.