Faunapassage ved Silkeborg

Kort beskrivelse

Faunabroen er et eksempel på, hvordan man forsøger at begrænse den påvirkning, som motorvejen har på naturens dyreliv. Med Faunabroen er der skabt fri passage for dyrene, som kan løbe tværs henover motorvejen. 

Motorvejen ligger 14 meter under terrænet, og broen spænder derfor hele 90 meter mellem toppen af skråningerne på hver side. Broen er smallest på midten, hvor den måler cirka 20 meter, mens den er 40 meter bred i enderne.

Faunapassagebroen bæres af tre spinkle, elegante buer, der indgår en blød, næsten organisk forbindelse med brodækket. De spinkle dimensioner og fint afstemte kurver bidrager til en følelse af ubesværet lethed, som er ret enestående for en konstruktion af denne art. Bræddeforskallingens horisontale linjer er meget synlige og understreger diskret spændstigheden i buekonstruktionerne. Brobuernes møde med skråningerne markeres fint af terrænets belægningssten, der følger brobanens indadgående kurve.

Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

Silkeborgmotorvejen er en cirka 29 kilometer lang strækning mellem Låsby og Funder på motorvejen Aarhus-Herning. Den 28. april 2009 ved­tog Folketinget en anlægslov for projektet, som havde et samlet anlægsbudget på 6,2 milliarder kroner. Den sidste del af strækningen mellem Hårup og Funder åbnede 11. september 2016.

Silkeborgmotorvejen blev primært anlagt for at fuldende Herningmotorvejen, men også for at opnå en sikrere, bedre og hurtigere afvikling af trafikken i og omkring Silkeborg. Det samlede projekt omfatter etablering af 29 kilometer firesporet motorvej, syv tilslutningsanlæg, et rasteanlæg og 31 over-/underføringer af skærende veje og stier.  

De i arkitektonisk henseende mest interessante er broen over Gudenåen og Faunapassagebroen ved Nyløkkevej.

Faunapassagebroen ved Nyløkkevej

Når Vejdirektoratet anlægger veje, er man meget opmærksom på, hvordan miljø og natur påvirkes. For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet, skabes der passa­ger for dyrene på tværs, enten over eller under motorvejen. På udvalgte strækninger er Silke­borgmotorvejen ført på landskabsbroer for at tilgodese fredede områder og fri passage for dyr i alle størrelser. Ved motorvejsbroen over Gudenåen er der for eksempel etableret passage for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. Andre steder er der etableret faunapassager under motorvejen ud fra en undersøgelse af den omkringliggende natur. Nogle steder ligger motorvejen så dybt i terrænet, at det ikke er muligt at bygge en tunnel. Her bygges i stedet faunabroer henover motorvejen, som det er sket ved Dyrehaven, hvor der tidligere var et indheg­net område for en flok rådyr, og ved Nyløkkevej. Området er stadig tilholdssted for en masse fritgående dyr, og med deres helt egen bro kan de nemt og sikkert krydse motorvejen, således at områderne fortsat kan opleves som en rekreativ oase i byen.

Broernes design skyldes landskabsarkitekter­ne hos Preben Skaarup Landskab i samarbejde med Sweco. Broen ved Nyløkkevej hælder lidt, fordi terrænet på den nordøstlige side af motor­vejen er højere end på den sydvestlige side. Motorvejen ligger på dette sted 14 meter under terræn, og broen spænder derfor hele 90 meter mellem toppen af skråningerne på hver side. Broen er smallest på midten, omkring 20 meter, og 40 meter bred i enderne.  

Broen bæres af tre elegante buer, der indgår en blød, næsten organisk forbindelse med bro­dækket. De spinkle dimensioner og fint afstem­te kurver bidrager til en følelse af ubesværet lethed, som er ret enestående for en konstruktion af denne art. Bræddeforskallingens hori­sontale linjer er meget synlige og understreger diskret spændstigheden i buekonstruktionerne. Brobuernes møde med skråningerne markeres fint af terrænets belægningssten, der følger brobanens indadgående kurve.

Faunapassagebroen er et godt eksempel på, hvordan en in situ-støbt betonbro kan udformes på stedet, så den både er funktionel og elegant tilpasset det omkringliggende landskab.

Faunapassagen var indstillet til In-situ Prisen 2017.