Orientkaj Metrostation

En næsten svævende konstruktion udført med komplicerede teknikker, hvor betonens arkitektoniske muligheder er rigtigt godt udnyttet. Stationen er noget af et særsyn og tager sig ud som en futuristisk, infrastrukturel betonskulptur i bydelen Nordhavn.

Kort beskrivelse

Metroprojektet bidrager stort til at gøre København mere bæredygtig, og den smukke æstetik på Orientkaj Station bevirker, at flere mennesker anvender metroen. Stationen er optimeret i sit design og viser hvor enkelt - og dermed også bæredygtigt - en station kan udformes, samtidig med at stationen giver en optimal passageroplevelse og bidrager til grøn og bæredygtig udvikling i den omkringliggende bydel.

Orientkaj Station er projekteret og udført med stor respekt for at skabe en arkitektonisk og æstetisk løsning, hvor betonens egenskaber udnyttes til det yderste, og arbejdet med betonoverflader og komplekse betonstøbninger har medført et meget flot resultat. Stationen er kendetegnet ved slankt design, forspændte in-situ-støbte konstruktioner, formgivning, imponerende udkragninger. Station og viadukt er baseret på store spænd, der ikke er mulige i andre materialer end beton, og som skaber lys og plads til trygge, grønne byrum under stationen.

Betonen gør det muligt

Gennemgående er stationen lys og luftig, fuld af gennemsyn og udsyn – over havet og bydelen, og den flotte æstetik giver ejerskab for brugerne, så der bliver passet godt på den. Tryghedsparameteret er især vigtigt i starten, hvor der endnu ikke bor så mange mennesker i bydelen Nordhavn. Derfor har man valg en markant konstruktion, der kun står på to små ”fødder”, så der er masser af luft under.

Det er betonen, der gør den lette konstruktion mulig, så den føles fri med masser af udsyn og ingen gemmesteder. Stationen svæver hen over landskabet, og et så lille fodaftryk ville ikke være muligt i andre materialer end beton. Herudover giver betonens robusthed stationen stor holdbarhed, hvilket også bidrager til bæredygtigheden. Gennemgående er stationen lys og luftig, fuld af gennemsyn og udsyn – over havet og bydelen, og den flotte æstetik giver ejerskab for brugerne, så der bliver passet godt på den.

Projektet var nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2021.

Fakta

Bygherre: Metroselskabet 

Arkitekt: Cobe og Arup (PLH Arkitekter: udførelsesprojekt for stationerne)

Rådgivende ingeniør: Rambøll - Arup

Entreprenør: MetNord (Zublin - Hochtief)

Betonproducent: Unicon

Udført: 2020 

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

Relateret indhold