Bagsværd Kirke

Bagsværd Kirke er Jørn Utzons første og eneste kirke. Inspirationen kom til ham fra en en naturoplevelse på Hawaii: På en strand så han en række skyformationer, hvorigennem solens lys faldt ned på sandet på en helt speciel måde. De første skitser genkalder denne oplevelse: Man ser menigheden forsamlet under skyerne, hvorigennem det himmelske lys bryder frem. En anden skitse viser menigheden i et rum foran et kors under et bølget loft, spændt ud mellem sidemurene.

Kort beskrivelse

Hvis man udefra ser bort fra det smukke haveanlæg, ligner Bagsværd Kirke ved første øjekast mere en pænt designet industribygning end en kirke; plane elementer i lodrette rammer uden ornamentering eller vinduer, blot med ovenlysvinduer langs væggene. Indenfor er det imidlertid en helt anden oplevelse der venter. 

Bagsværd Kirken er udført som en kombination af in situ-støbt beton og betonkomponenter, hvilket giver to markant forskelligt formsprog i bygningen. De langsgående vanger er opført over en dragerkonstruktion i grå beton, udfyldt med præfabrikerede lyse betonelementer. Facadebeklædningen er lyse betonelementer og glaserede keramiske fliser i samme farve, hvilket skaber et levende spil hen over facaderne. Desuden varierer den præfabrikerede betonrammer i højden.

Det stramme ydre indtryk fra eksteriøret føres ind i bygningens gangarealer og leder frem mod kirkeskibet, der herefter på imponerende vis åbenbarer sig i et åbent og lyst hvælv af organiske kurver. Kirken bærer et bølgeloft, som er udført i armeret sprøjtebeton. Gulvbelægningen er lyse betonfliser i to størrelser støbt i stålforme, der giver en glat overflade. Det hævede niveau ved alteret, selve alteret, døbefonten og knæfaldet er udført af præfabrikerede betonelementer – en fint poleret terrazzo med marmortilslag.

Fakta

Byggeår: 1973-1976

Bygherre: Bagsværd Sogns menighedsråd

Arkitekt: Jørn Utzon

Entreprenør: Christiani & Nielsen A/S

Lokation: Taxvej 16, 2880 Bagsværd

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Uddybende beskrivelse

Kirken bærer zinkinddækninger, tagpartier samt ovenlyspartier langs ydervæggene. Der er ikke vinduer og døre i facaderne langs kirkens sider, hvilket medfører et ensartet udtryk. Desuden medfører det en begrænset risiko for at lokale ældningseffekter påvirker helhedsindtrykket af bygningen. Ydermere betyder anvendelsen af simple elementer, at dele af facaden kan udskiftes, hvis de bliver skadet eller et andet udtryk ønskes.

Rammekonstruktionen udgøres af H-rammer, med højt placerede tværdragere af varierende højde. Rammerne har derfor indbyggede skiver til sikring af tværstabilitet. Det giver samtidig de indvendige gangarealer en helt særligt stemning. På rammekonstruktionen er der efterfølgende monteret elementer som klimaskærm og facade i eksteriøret. Facadeelementerne er monteret mellem lodrette ståldragere på rammerne, hvorefter mellemrummene er fuget med hvid fugemasse.

Imellem rammerne er der sprøjtestøbt organiske skaller til interiøret i kirkerummet, som er ti centimeter tykke og 17 meter lange. De er udført i grå beton sprøjtestøbt mod en pladsbygget forskalling af rå brædder. Efter afformning er konstruktionen kalket hvid.

Vedligeholdelse

Bygningens placering ved de mange birketræer gør, at facaderne er særligt belastet med organisk materiale, som øger risikoen for algevækst på både lodrette og vandrette flader.

Fordi de synlige betonoverflader på de organiske dele af interiøret er malede, er det svært at udtale sig om selve overfladens oprindelige beskaffenhed. Dog er teksturen fra de rå brædder, der udgjorde forskallingen, stadig tydelig. Kalkningen af de organiske pladsstøbte interiørdele skjuler alle farvevariationer i betonen, så kun teksturen er synlig.

Elementerne i eksteriøret fremtræder, som var de svagt afsyret med et spil af kalkudfældninger. Da elementerne, som i udgangspunkt er hvide, giver den teksturerede overflade sammen med kalkudfældningerne en relativt stor visuel ensartethed på teksturniveau. På rammeelementerne ses der også et let spil af kalkudfældninger på overfladen, men da baggrundsfarven her er grå, er kalkudfældningerne mere tydelige. Det medfører større visuelle kontraster på detalje- og teksturniveau.

De fremkomne variationer i eksteriørets elementer understøtter mere, end de skæmmer oplevelsen af bygningen på både facade- og detaljeniveau. Der er derfor intet formål i at foretage afrensning eller lignende. Skulle en afrensning blive nødvendig, eksempelvis på grund af alger eller graffiti, betyder den svage teksturering af overfladen, at det sandsynligvis kan gennemføres på en del af facaden med acceptabelt resultat. I interiøret er der meget lille risiko for mekanisk påvirkning af de malede loftsoverflader, hvorfor vedligeholdet også her vil være minimalt.

Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

Ideen var født: kirkerummet, det jordiske, der stræber mod det himmelske.

Som skyer rejser loftet sig i bløde bølger i en høj, stræbende hvælving. Øverst, som gennem en sprække i »skydækket«, trænger lyset indirekte ind i rummet og fordeler sig mildt ned over hvælvingerne og menigheden. Kirkerummet har ingen faste grænser, det flyder ud i sideskibene og forsvinder i rum bag korets gennembrudte skærmvægge. Den rumlige oplevelse er opblødt, lyset dominerer.

På den anden side må man ikke se bort fra, at Utzon altid arbejdede ud fra et fastlagt sæt af motiver, grundlagt allerede i studietiden, og et af dem var de bølgende lofter med skjult lysindtag. Det første konkrete resultat af dette var Melli Bank, nationalbanken i Teheran i Persien, opført 1959-1960, i samarbejde med arkitekten Hans Munk Hansen, baseret på fæl­les referencestudier af kuppel-lysindtagene i basaren i Isfahan. Her endte overvejelserne om hvorvidt lysindtagets overgang mellem skrå og horisontale planer skulle være afrundede eller kantede med, at det sidste blev valgt, mest ud fra en vurdering af hvad der var teknisk muligt på stedet.

Udadtil er kirken næsten totalt lukket, omgivelserne har heller ikke meget at tilbyde. Ud over kirkesalen rummer bygningsanlægget sakristi, menighedssal, konfirmandrum, vente­sal, kontorer, møderum, kapel og gårdhaver, alt sammen styret af en stram geometri. De enkelte dele af anlægget ligger spændt ud mel­lem to parallelle, hule »vanger«, der rummer forbindelsesgangene, belyst ovenfra af rytterlys. Omkring kirkerummet er disse vanger ført op i tårnlignende partier, hvorimellem det bølgende loft er udspændt.

Kirken er udført over et 2,2 meter modul som en kombination af in situ-støbt beton og betonkomponenter i en meget lys, næsten hvid beton. De langsgående vanger er opført over en søjle/dragerkonstruktion i grå beton, udfyldt med præfabrikerede lyse betonelementer.

Facadebeklædningen er lyse betonelementer og glaserede keramiske fliser i samme farve. Alt afhængigt af lyset er der et levende spil hen over facaderne dagen igennem på grund af kontrasten mellem de glatte og matte flader. Felternes skiftende højde er en antydning af, hvad der foregår indenfor, de er således højest ud for kirkerummet. Tagdækningen er af aluminium.

Bølgeloftet er udført som en tynd skal på 8-10 centimeter i armeret sprøjtebeton. For at kunne opnå de bløde former var forskallingen udført af smalle brædder. Også konfirmandsalen, menighedssalen og kapellet har bølget loft, men her udført af trælister.

Gulvbelægningen er lyse betonfliser i to størrelser (206 × 40 × 6 centimeter og 206 × 20 × 6 centimeter), støbt i stålforme, der giver en glat overflade.

Det hævede niveau ved alteret, selve alteret, døbefonten og knæfaldet er udført af præfabri­kerede betonelementer, en fint poleret terrazzo med marmortilslag. De afsluttende overkanter er beklædt med afrundede keramiske glaserede fliser, produceret på Mallorca, en detalje, der ses i flere andre af Utzons værker, for eksempel Paustians hus ved Kalkbrænderihavnen. Skærmvæggene bag alteret er opmuret af tynde mursten, Flensborgsten, på højkant i trekantmønstre (symboliserende treenigheden?) og bagefter hvidmalede.

Overalt er detaljeringen meget gennemført, og det gælder også behandlingen af betonen. Fra den grove overflade, hvor aftrykket af bræd­deforskallingen giver fine lys-og skyggevirknin­ger, til de præfabrikerede elementers glattere, lidt porede struktur, gulvenes let patinerede, hvidgrå flader og til alterpartiets raffinerede marmorterrazzo.  

Det kan være svært for udenforstående at opfatte bygningen som en kirke, men ved nærmere bekendtskab er man ikke i tvivl om, at Utzon har skabt et af de smukkeste kirkerum i Danmark i det 20. århundrede. Med beton som det altdominerende materiale.

Relateret indhold