Børglum Kollegiet

Kort beskrivelse

Af Marie-Louise Høstbo, fra Hemmelige steder. Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske.

Murværket er opført i gule tegl, og hjørnerne er fremhævet gennem et savtakket møde med den næste facadeside. Hermed understreges også facadefladernes individuelle forskydning, og den aktive, levende facade brydes ved altanerne, der som et lodret snit udfordrer den logik, man synes at genkende i en bygning.

Forskydningerne i facaderne giver hvert værelse et individuelt udtryk og en indrammet udsigt til omgivelserne uden indkig, mens den buede gang skaber en semiprivat overgang til værelset. Når man går tættere på bebyggelsen, ses de enkelte værelsesbygninger forbundet med overdækkede gangforløb, der samles i en langstrakt fællesbygning, placeret gennem grunden mellem de syv værelsestårne. Fællesbygningen er, i kontrast til de skarpt markerede værelsesbygninger, uregelmæssig i sin opbygning. Terrænforskydninger optages inde i bygningen i markante ramper, der samtidig letter tilgængeligheden gennem anlægget.

Bearbejdningen af interiøret skærper sanserne i forhold til lys og skygge, og man bliver inviteret ind i en leg mellem det kantede og det organiske. Kollegiets arkitektur optager disse elementer og samler dem i et overraskende bygningsværk. Det store gangareal, der fungerer som ankomstrum og fordelingsgang, er en dragende oplevelse, der henleder tankerne på Le Corbusiers ikoniske kloster La Tourette. De hvidmalede murstensvægge spænder ud mellem det røde teglgulv og et gråt, sprutpudset betonloft. De afrundede hjørner er understregede med røde tegl. Det er dekoration og praktik skabt ved at udnytte teglstenen som arkitektonisk element. Lamellofter fordeler dagslyset. Her er intet direkte ind- eller udblik. Ved indgangen er bænke og en skranke integreret i arkitekturen og indbygget som en fast del af interiøret. I det dunkle rum sørger iøjnefaldende keglestubformede ovenlys, udført med en ærlig detaljering, for, at dagslys trænger ind i det lange, smukke og konstant overraskende rum.

Bygningernes indretning er skabt med respekt for individualiteten hos hver beboer. Udefra kan byggeriet virke gentagende, men når man træder ind, mærker man straks, at der er arbejdet med at skabe en række særlige oplevelser. Det gør kollegiet dragende, og enhver burde overveje at søge om optagelse på et nyt studie for at kunne bo her. Materialevalget er uprætentiøst og bearbejdningen ærlig. Kombinationen af tegl og beton vidner om endnu en formmæssig overgang. En nænsom brutalisme er på spil, i samspil med den funktionelle tradition. Som facadernes indbyrdes spil, både i hver blok og blokkene imellem, er her tale om en udveksling, og man får en særlig fornemmelse af, at de taler med hinanden – præcis som man forestiller sig, at de studerende på kollegiet gør det.