Danmarks Radio i Aarhus

Danmarks Radio i Aarhus er opført i rå, ubehandlet beton, og typisk for byggeperioden er der anvendt robust jernbeton.

Kort beskrivelse

Danmarks Radio i Aarhus råder over en kompliceret sammensætning af flere bygninger, der er udlagt som en tæt by struktur. Bygningerne har en naturlig sammenhæng og er samlet i et nord-syd-gående bånd, som indeholder: et radiobånd, et kontorbånd, et tv-teknikbånd og et værkstedsbånd. Ind over båndene er lagt et gadenet, der ligner et udsnit af en lille by og indeholder blandet andet hovedstrøg, gader og passager. Det hele bindes naturligt sammen af pladser og mindre torve både ude og inde, som er med til at fuldende by strukturen. Byens indre rum er udsmykket af kunstnere med gobeliner, skulpturer og installationer. Udendørsområderne er indrettet med naturfyldte landskaber og figurkabinetter, fantasifulde og oplevelsesrige haver.

Det dominerende materiale for bygningsanlægget er beton. Typisk for byggeperioden er der anvendt robust jernbeton, og bygningsanlægget ligger på et plateau, der omkranses af markante brostensbeklædte volde. De udvendig og indvendig facader langs torv og foyer-området står i ubehandlet beton. Overfladerne bærer synlige spor af den anvendte ru bræddeforskalling i lodrette bånd.

Fakta

Byggeår: 1981
Bygherre: Danmarks Radio
Arkitekt: Arkitektfirmaet C.F. Møller
Landskabsarkitekt: Landskabsarkitekt Sven Hansen
Ingeniør: 
Rambøll
Kunstner: Jan Groth, Teddy Sørensen, Karen Hansen, Alfio Bonanno, Viera Collaro, Karen Hansen, Erik Nyholm og Erik Thommesen.
Lokation: Olof Palmes Allé 10, 8200 Aarhus

Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Torben Eskerod – udlånt af C.F. Møller Architects
Foto: orben Eskerod – udlånt af C.F. Møller Architects
Foto: orben Eskerod – udlånt af C.F. Møller Architects
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Thomas Juul Andersen
Foto: Torben Eskerod – udlånt af C.F. Møller Architects
Foto: Torben Eskerod – udlånt af C.F. Møller Architects
Uddybende beskrivelse

Af Marie-Louise Høstbo, fra Hemmelige steder. Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske.

En brostensbelagt vold inddæmmer på to af siderne Danmarks Radios bygning i Aarhus. Omgivelserne er skabt af landskabsarkitekten Sven Hansen, der samarbejdede med C.F. Møllers Tegnestue om adskillige projekter. Volden står som et land art-værk og understreger bygningskompleksets udadtil lukkede karakter.

Bygningerne er i udgangspunktet opført i én etage i in situ-støbt beton. De enkelte funktioner er af praktiske årsager, såsom behovet for lydtæthed, adskilt fra hinanden i forskellige bygningsdele. Brugen af in situ–støbt beton adskilte sig i materialevalg fra de for C.F. Møller dengang kendetegnende teglstensbygninger. Fortsat med funktionaliteten for øje synes betonen som det rette valg.

Planløsningen er langt mere åben, end det lukkede ydre viser; de lange forbindelsesgange er brudt af opholdsarealer og kig til gårdhaver, der har hver deres særkende. Forskelligartetheden, de mange forskellige rumbearbejdelser, giver en levende bygning. Hele bygningsanlægget er tilrettelagt som en by, hvor et net af forbindelsesgange, ligesom veje, forbinder de forskellige funktioner og afdelinger.

At skabe et så stort og sammenhængende bygningskompleks var ikke nyt for tegnestuen, der også står bag større byggerier som Handelshøjskolen og Aarhus Universitet. Med bygningerne til Danmarks Radio inddrages betonen som et ligeværdigt materiale i den funktionelle tradition. Her, op gennem 1970’erne, forenes brutalismen og funktionalismen i et sansemættet og detaljerigt byggeri. Betonens stoflighed er bearbejdet med stor detaljerigdom for øje. Især facadernes afrundede hjørner er med til at gøre oplevelsen af bygningen sanselig og behagelig og får betonen til at forekomme nærmest blød. Kontrasten mellem det hårde materiale og den afrundede bearbejdning vækker nysgerrigheden i oplevelsen af det imponerende anlæg og leger med den besøgendes gænge forestilling om materialitet.

I indgangspartiet er forpladsens og voldens brosten ført ind i underetagen af det dobbelthøje rum, hvor en bred trappe formidler overgangen til et større foyerområde og den hovedfærdselsåre, hvorfra bygningens trafik udgår. Tværgående gange mellem længerne forbinder de funktionsdelte afdelinger, der er adskilt i gårdrum. Den in situ-støbte beton er også brugt i den indvendige facade lange anlæggets indre færdselsårer. Således hænger inde og ude sammen gennem byggeriet.

Pladsen er rig i bygningen, hvor de brede gangarealer er suppleret med opholdsnicher, der skaber mulighed for pauser og indgiver ro og plads til fordybelse. Det imponerende kompleks bliver afvæbnet ved nænsom og taktil detaljering, der udtrykker en omsorg for mennesket, der har sin hverdag her.

Anlæggets horisontalitet brydes i gårdrummene af ventilationsrør og i det ydre af studievoluminernes højde, der skyder sig op over de lave bygningers afslutning. Gårdrummene er forskellige i udformning og udtryk ved møblering og beplantning. Der er ligeledes en stor variation i interiøret i de forskellige bygningsafsnit, hvor dele af interiøret er indbyggede elementer, der går i et med arkitekturen.

Plateauet, hvor det næsten fæstningsagtige anlæg er placeret, kan opleves som en middelalderborg, hvor samtlige funktioner er indarbejdet inden for murene, og livet og arbejdet foregår beskyttet fra omgivelserne. Tegnestuens sanselige tilgang til den arkitektoniske oplevelse er eminent, og sjældent er beton behandlet med så stor omhu og taktilitet. Det er en reflekteret og dedikeret tilgang til materialet – præcis som C.F. Møller oprindeligt gik til bearbejdningen af teglbyggeriet.

Relateret indhold