Dokumentationscenter i Hanstholm

Kort beskrivelse

Dokumentationscenteret er en del af Bunkermuseum Hanstholm. Centeret skyder nænsomt frem i klitlandskabet med hensyntagen til de eksisterende vartegn og den smukke fyrreskov. Taget, der er dækket af græs, står i fin kontrast til omgivelserne, og museets permanente udstilling om bunkeranlæggene fra 2. verdenskrig afspejles i bygningens facader, der er delvist indfældet i landskabet. Beton er det gennemgående materiale for bygning og valgt for at understøtte museets emne. Betonen skaber et udtryk, som på samme tid er både forfinet og råt.

Bygningens facade består af hvid in-situ beton i skarpe rektangulære former. Lange rene planer, kun brudt af store sammenhængende glaspartier, er kendetegnet for facadernes formgivning. Samme formsprog og materiale går igen i bygningens indre dele. Selv centerets montrer og bænke er udført i rektangulære former i hvid beton. Uden foran museet leder en række med kombinerede bænke og lamper besøgende frem mod centerets indgang.

Uddybende beskrivelse

I overensstemmelse med centerets tema og omgivelserne er der bevidst ønsket en rå patina på eksteriøret, der med tiden vil tilnærme sig omgivelserne. Dermed er behovet for vedligeholdelse begrænset til at sikre bygningens konstruktive integritet. Der er enkelte steder, hvor armeringskorrosion allerede er synligt, og på disse steder vil reparationer før eller siden være påkrævet.

Bygningen fremstår i rektangulære former, rene linjer og plane flader uden tekstureringer. Mod det delvist græstildækkede tag står betonen råt uden drypnæser eller andet til at aflede vandet. Kanter mod døre og vinduer står skarpt, og betonen er synlig næsten hele vejen igennem.

Detaljeringens meget rene og bastante linjer vil uanset, hvordan patineringen udmønter sig, være tydelig. De hvide betonoverflader er glatstøbte og fremstår generelt med et let farvespil, der på tæt hold giver et fint liv til overfladerne. Særligt i interiøret, der ellers ville virke sterilt på grund af det ensartede materialevalg, giver nuancerne en behagelig dynamik i udtrykket.

Udførelse

Støbningen er opdelt i lodrette sektioner, og samlingerne er efterfuget med lysegrå fugemasse. Der er generelt opnået god farvemæssig overensstemmelse mellem de tilstødende støbesektioner.

Der er indsat udsparinger, der illuderer klampshuller, ud over hvad formen egentlig krævede, for at sikre et ensartet mønster af synlige klampshuller og samlinger mellem formpladerne.

Udførelsen er foretaget på konventionel vis med en systemforskalling og vibreret sætmålsbeton. Overfladerne står generelt ubehandlede, da det er hensigten, at bygningen hurtigt skal udvikle patina. Særligt hjørnerne i både interiør og eksteriør fremstår ubehandlet. Det er på trods af, at der flere steder har været utætheder af formen, hvorfor hjørnerne har et mere råt udtryk end man ellers normalt ser. Samtidig er der benyttet fuldkantede forme, hvorfor samtlige hjørner fremstår med større eller mindre afskalninger efter afformningen.

Det har i forbindelse med udførelsen af Dokumentationscenteret været nødvendigt at foretage reparerende finisharbejde på de udvendige overflader. Reparationerne er generelt udført med et godt resultat i forhold til farven. For enkelte større reparationer er det tillige lykkedes med et gode resultater i teksturen, og reparationerne er derfor svært synlige på få meters afstand.

Der er en del variation i antallet af luftblærer og farvenuancer mellem forskellige dele af bygningen, men det generelle indtryk er en afpasset grad af kontrolleret tilfældighed, der sikrer liv i overfladerne. Bygningen er af samme grund blevet brugt som reference ved byggeriet af Søhuset i Hørsholm.