Frihavnstårnet

Kort beskrivelse

Transformationen fra nedslidt betonsilo til moderne boliger er sket ved at tilføre en ny betonstruktur uden på siloen – en søjle-pladekonstruktion i glatstøbt, hvidmalet beton. Facaden står som en enorm, repetitiv flade med delikat rytme og dybde, båret af en kolonnade formet af markante betonsøjler i dobbelt højde. Projektet virker stærkt og klassisk på afstand, men er samtidig let og detaljerig. Etagernes spinkle søjler tegner et let og uregelmæssigt mønster på facaden og giver et godt og varieret lys i lejlighederne. Nordfacaden er opført af sandwichelementer uden altaner. 

Trappeopgangene i Frihavnstårnet er opbygget af både gammel og ny beton i fin kontrast. For at give dem et ensartet udtryk har man i den ene opgang valgt at guldlasere betonvæggene, hvilket giver et smukt farvespil.

Indtil ottende etage er den gamle silo og dens rå og arrede beton meget synlig i det indre, for eksempel hvor de oprindelige silokamre er hugget væk samt de steder, hvor armeringsjern og jernbolte kommer til syne. Fra ottende til 12. etage er bygningen udført som en ny overbygning af betonelementer.

Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

Siden 1960'erne har Københavns Nordhavn været domineret af DLG’s to betonkornsiloer, og placeringen i Århusgadeaksen gjorde dem til et pejlemærke, som mange mennesker var fortrolige med. Det var derfor nærliggende at bevare dem til boligformål ved havnens trans­formation til boligområde.  

For den mindste silos vedkommende blev der udskrevet en indbudt arkitektkonkurrence, som blev vundet af Praksis Arkitekter. Deres løsning har søgt at bevare så meget som muligt af den gamle silo, der er eksponeret, hvor det giver mening, og desuden tilfører en historisk dimension sammen med de rå kvaliteter, som kontrast til det moderne. Det var vigtigt, at den oprindelige tyngde og betydning for havne­miljøet kom til at leve videre, samtidig med at den helt lukkede silo blev åbnet i overensstem­melse med moderne boligstandarder. Opgaven blev løst ved at tilføre en ny betonstruktur uden på siloen, en søjle-pladekonstruktion i glatstøbt, hvidmalet beton, der danner et filigrannet af rum og altaner i en ny helhed. Altanerne er store, nært knyttet til boligernes areal.

Projektet virker stærkt og klassisk på afstand, men evner samtidig også at bryde den store skala op med facadens lethed og differentierede detaljering, og den åbne arkades lette søjler i underetagen mod Hamborg Plads giver bygningen en menneskelig dimension. Etagernes spinkle søjler tegner et let og uregelmæssigt mønster på facaden og giver et godt og varieret lys i lejlighederne. Nordfacaden er opført af sandwichelementer, uden altaner.

Den 50 meter høje bygning er inddelt i kun 12 etager, hvilket har medført en betydelig lofts­højde, mellem tre og 3,7 meter.

Det var nødvendigt at rive halvanden etage af den oprindelige silo for at kunne forhøje den med fem etager, og i siloens massive ydervægge er der udskåret huller til vinduespartierne, der går helt ned til gulvet. Der er endvidere skåret henved 1600 huller i betonkonstruktionen til installationsskakte, skjulte installationer, el-og rørføringer.

Stueetagen indeholder erhverv, teknikrum og cykelparkering, og oven på denne er der i en indskudt etage indrettet pulterrum, således at boligetagerne starter på første sal. Cykelparkeringen ligger lavere end det omgivende terræn, hvilket skyldes, at man her befinder sig på siloens oprindelige bund. Terrænet i hele Nordhavnen er nemlig hævet 70 centimeter af hensyn til kystsikring, oversvømmelse osv. Huset er delt i to med hver sin elevator-og trappekerne og dermed også to indgangspartier, som er ganske spaciøse, med en loftshøjde på 4,7 meter. Her kontrasteres siloens rå beton af patinerede egetræspaneler, og gulvets fine flisemønster er trukket med indenfor fra kolonnaden. Trappeopgangene er opbygget af både gammel og ny beton i fin kontrast, men for også at give dem et ensartet udtryk har man i den ene opgang valgt at guldlasere betonvæggene, hvilket giver et smukt farvespil. Alle lejlighederne blev solgt allerede på projektstadiet, hvilket gav ejerne mulighed for en individuel udformning af deres bolig.  

Indtil ottende etage er den gamle silo og dens rå og arrede beton meget synlig i det indre, for eksempel hvor de oprindelige silokamre er hugget væk og armeringsjern og jernbolte kommer til syne. Fra ottende til 12. etage er bygningen udført som en ny overbygning af betonelementer. De 75 lejlig­heder på tilsammen 11.000 kvadratmeter er meget forskellige og spænder i størrelse fra 62 til 230 kvadratmeter. Fra tiende etage er facaden rykket tilbage, hvilket forøger terrassearealet her markant. På 13. etage findes en fælles tagterrasse.

Frihavnstårnet modtog Betonelement-Prisen i 2017. Juryen fremhævede det særlige arkitektoniske greb, hvorved man ved at bygge beton­elementer uden på en grå, gammel kornsilo i Københavns Nordhavn har forvandlet den til Frihavnstårnets lyse, moderne boliger.

Juryen fremhævede også nordfacaden, hvor der i arkadens bagvæg er indføjet felter med egetræsplanker. Dette motiv med egetræ mod beton er som nævnt videreført i de fælles adgangsveje og går igen i lejlighederne som gulvbelægning og i køkkenerne. Samtidig er nordfacaden ifølge juryen en opvisning i, hvor langt betonelementindustrien er nået. Facaden står som en enorm, repetitiv flade med delikat rytme og dybde, båret af en kolonnade formet af markante betonsøjler i dobbelt højde.