Galgebakken
Galgebakken er et boligområde, der består af knap 600 boliger i forskellige størrelser. Bygningerne opført i 1970'erne med betonelementer i en rødbrun nuance.
Kort beskrivelse
Galgebakken er et større boligområde i Herstedvester. Boligområdet består af knap 600 boliger i forskellige størrelser. Boligerne fordeler sig på både toetages rækkehuse og enetages gårdhuse. Derudover er der nogle få et-rums boliger, som eksempelvis udgør kollegieværelser og pensionistboliger.
Bebyggelsen er karakteriseret ved en tæt og lav bebyggelse. Korte rækker af huse på hver side af et boligstræde, danner små grupperede områder. Facaderne på boligerne skyder sig frem og tilbage og skaber små, beskyttede uderum til ophold.
Facaderne består af lette træpartier og betonelementer. Betonelementerne har en rødbrun overfladefarve, som er specielt udviklet til Galgebakken. Det rødbrune granittilslag med forholdsvis glatte overflader er nøje udvalgt til den frilagte betonoverflade.
Fakta
Byggeår: 1974
Arkitekt: J.P.Storgård & J. Ørum-Nielsen, Hanne Marchussen og Anne Ørum-Nielsen
Lokation: Galgebakken Torv, 2620 Albertslund