Hovedindgang til Zoo København

Hovedindgang til Zoo Københavner sammensat af en let bygning i filigranstruktur, der rummer foyer og information, et portrum med et cirkulært ovenlys og et lukket, sort volumen med butikken, der åbner sig mod haven. Vinkelret herpå ligger den in situ-støbte auditoriebygning, hvis overflade danner raffinerede grafiske mønstre i forskellige rytmer.

Kort beskrivelse

Hovedindgang til Københavns Zoologiske Have er markeret med en lang hovedbygning, delt i tre rumlige enheder, der kan karakteriseres som en let bygning i filigranstruktur. Bygningen rummer foyer og information, et asymmetrisk portrum med et cirkulært ovenlys og et lukket og utilnærmeligt sort volumen beklædt med fiberarmerede cementfacadeplader. Heri findes der både butik og boghandel, der åbner sig mod Haven.

De tre stærkt differentierede bygningsdele holdes sammen af en gennemgående tagramme »bænken«, der er udført i hvid beton. Tagrammen bæres af slanke hvide søjler i et taktfast modul.

Auditoriet står vinkelret på bygningen langs vejen. Det er et tungt in situ-støbt rum præget af en markant sidebelysning fra vest suppleret af et strejfovenlys fra øst. Fra øst og nord ses auditoriebygningen som en stor ubrudt betonkasse i to etager – og dog. Ved glasvæggen ind til foyeren er der et rundt vindue ind til et kontor. Overfladen er rå, og der er leget meget med forskallingen, således at der opstår grafiske mønstre i forskellige rytmer, opbygget af henholdsvis tilbageliggende og fremskudte fuger.

Også undervisningsbygningen er opført i in-situ­støbte betonvægge, der i vilkårlige rytmer danner et sammenhængende rumligt forløb i bygningens længderetning.

Fakta

Opført: 1996-1998

Bygherre: Zoologisk Have København

Arkitekt: entasis v/ Christian Cold, Signe Cold og Claus Pedersen

Entreprenør: Carl A. Hansen Entreprise A/S

Lokation: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod
Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

I midten af 1990erne var det blevet tvingende nødvendigt at få skabt en ny hovedindgang til Københavns Zoologiske Have til afløsning af den gamle fra 1881, der med sine beskedne, utidssvarende portbygninger for længst havde udtjent sin rolle. Det lykkedes at skaffe midler til en åben arkitektkonkurrence om udformningen af en ny hovedindgang til Haven, der blev ud­skrevet i oktober 1995. Ud over selve indgangen med tilhørende servicefunktioner omfattede opgaven etablering af information, biograf/auditorium, butik og undervisningsfaciliteter til skoletjenesten samt nyt haveanlæg i ind­gangsområdet.

Ved indleveringsfristens udløb den 24. januar 1996 var der indkommet ikke mindre end 89 forslag. Det vindende projekt var udarbejdet af arkitekt maa Christian Cold, tegnestuen entasis, og blev foretrukket, fordi det på én gang var klart og stramt disponeret, men også komplekst og facetteret, med en fin balance mellem transparens og tyngde. Forslaget bestod af tre dele: en lang transparent indgangsbyg­ning, trukket tilbage fra Roskildevej, en tung massiv auditoriebygning og en nedgravet under­visningsbygning i skellet til Frederiksberg Have.


De tre volumener hang sammen i en raffineret komposition. Bygningernes plandisponeringer var klare og logiske, funktionernes særlige krav og muligheder var med stor dygtighed brugt til at skabe varierede rumligheder. Den smukke proportionering af volumener og facader gav løfter om et bygningsværk, der ville tjene sit formål på bedste vis.

Projekteringen gik i gang i løbet af foråret 1996, og sidst på året blev den gamle indgang revet ned og forberedelserne til den nye sat i gang. Men byggeriet viste sig at være langt mere kompliceret end først antaget, så først den 26. juni 1998 kunne byggeriet indvies. I forbindelse med opførelsen af den nye indgang omlagde Slots-og Ejendomsstyrelsen området vest for Frederiksberg Slot, således at indgangen til Frederiksberg Have kom til at ligge vest for slottet i stedet for som før mod øst.

For arkitekterne var fortællingen om zoologi som synonym for historien om livets væld af afkroge og modsætninger det, som projektet skulle danne port til. Balance, skala og kontra­punkt var de midler, hvormed anlægget bedst formidlede ideen. Konstruktion og funktionel logik måtte underlægge sig denne ambition, hvorfor enkelte elementer, efter arkitekternes udsagn, kunne synes urimelige i forhold til den søgen efter ærlighed gennem enkelhed, som den funktionelle traditions – »den gamle skoles« – fædre tilstræbte.

Fænomenologiske ambitioner med hensyn til form og materialer har sideløbende med naboskabet til slottet, alléen, vejen og tårnet skabt bygningen.

Langs Roskildevej markerer en lang hovedbygning hovedindgangen, delt i tre rumlige enheder, der kan karakteriseres som en let bygning i filigranstruktur, der rummer foyer og information, et asymmetrisk portrum med et cirkulært ovenlys og et lukket og utilnærmeligt sort volumen, beklædt med fiberarmerede cementfacadeplader, med butik og boghandel, der åbner sig mod Haven. De tre stærkt diffe­rentierede dele holdes sammen af en hvid, gennemgående tagramme, »bænken« i hvid beton, der bæres af slanke hvide søjler i et taktfast modul. Den musiske »basgang« i disse søjler, som arkitekterne udtrykker det, danner rytmen i de tre volumeners proportionering i et stramt net, der med hver sin instrumentering trækker de store volumener ned i en menneskelig skala.

Auditoriet står vinkelret på bygningen langs vejen, et tungt in situ-støbt rum, præget af en markant sidebelysning fra vest, suppleret af et strejfovenlys fra øst. Ensemblet reguleres ved hjælp af træskodder, der styres elektronisk fra talerstolen. En stor bølgende loftsflade udført i egetræslister modsvarer rummets grove træk og dæmper efterklangstiden. Ved eftermiddags­tid er det bølgende strejflys fra det østvendte ovenlys helt betagende, med en næsten poetisk fortolkning af betonmaterialets æstetiske muligheder.

Fra øst og nord ses auditoriebygningen som en stor ubrudt betonkasse i to etager – og dog, ved glasvæggen ind til foyeren er der et rundt vindue ind til et kontor. Overfladen er rå, og der er leget meget med forskallingen, således at der opstår grafiske mønstre i forskellige rytmer, opbygget af henholdsvis tilbageliggende og fremskudte fuger. Man kommer næsten til at tænke på et abstrakt maleri af Mondrian.

Fra auditoriebygningen strækker anlægget sig mod nord med undervisningsfløjen i en ned gravning mellem tårnets forplads og Frederiks­berg Slot, der åbner sig mod søens vandspejl. Skoletjenesten er således placeret i forlængelse af auditoriebygningen, hvorved de beslægtede funktioners indhold understreges arkitektonisk. Også undervisningsbygningen er opført i in situ-støbte betonvægge, der i en vilkårlig rytme danner et sammenhængende rumligt forløb i bygningens længderetning. Denne retning finder sit kontrapunkt i lysindtaget, der genbruger grebet fra auditoriet med dets betagende lysindfald mod øst.

Det samlede anlæg danner to sider, der favner og afgrænser Zoologisk Have, hvilket tydeligt opleves fra tårnet, hvor den femte facade (tagfladen) er et betydeligt element.

Den nye indgang blev præmieret af Frederiks­berg Kommune, og AIA – The American Institute of Architects – præmierede bygningen som det mest vellykkede byggeri i Europa 1998.

Efterfølgende fik tegnestuen stor indflydelse på genindførelsen af synlige betonoverflader i byggeriet med markante betonbygninger som fx udvidelsen af Kildeskovshallen i 2000 og boligbebyggelsen Emaljehaven på Nørrebro (2006-2007), begge præmierede.­

Relateret indhold