HYDRA parkeringshus

I 2018 udstillede Kirstine Roepstorff på Kunsthal Charlottenborg. ”Renaissance of the Night”, en versionering af kunstnerens projekt til kunstbiennalen i Venedig 2017, var på én gang en både kunstnerisk og arkitektonisk oplevelse. Rummene i udstillingen på Charlottenborg blev mørkere og mørkere og koncentrationen dybere. De udstillede værkers dialog med sandet på gulvet og de rumskabende elementer var en stor sanselig oplevelse, der fortsat sidder i mig som et konkret minde.

Kort beskrivelse

Af Marie-Louise Høstbo, fra Hemmelige steder. Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske.

I den nye bydel Kanalbyen i Fredericia har kunstneren Roepstorff skabt et parkeringshus. Ligesom på Charlottenborg viser parkeringshuset, som hun har navngivet HYDRA, Roepstorffs umådeligt fine fornemmelse for materialer, rum og lys, og ikke mindst beviser hun, at den sanselige oplevelse kan gentages i en skala og funktion, der ligger meget langt fra det beskyttede udstillingsrum. Parkeringshuse føles ofte som en slags ikke–rum, der udelukkende har plads i verden på grund af behovet for deres funktion. Denne manglende oplevelse af en menneskelig tilstedeværelse kommer snigende i den utrygge stemning, der kan findes i et parkeringshus’ kolde indretning. Anderledes forholder det sig i HYDRA. Bygningen er en levende organisme, og de mange åbninger i facaden skaber kontakt til omgivelserne. Denne kontakt forstærkes af den enorme cirkel, der er skåret i facaden: et stort glasmosaikøje, der spænder over samtlige etager i parkeringshuset. Øjets opbygning er en mosaik af farvede glasfelter, der hænger i flere lag og danner en reliefskabende opsætning, bryder lyset med en uforudsigelig forunderlighed.

Parkeringshuset er et ambitiøst bygningsværk. En udveksling finder sted mellem bygningen og brugeren, mellem omgivelserne og bygningen – og helt konkret i det gennem øjet ind– og udgående lys. Sidstnævnte fra de passerende bilers lygter, der transformeres til farverige silhuetter. Over tid vil HYDRA patinere. Vandet, der opsamles i de på taget placerede tragte, vil sive ned over facaden, mens beplantningen vil vokse op ad murene. Da etagerne er åbne, vil beplantningen også finde vej ind i bygningen og understrege det ruinøse udtryk.

Allerede nu har bygningen en øjeblikkelig patina. De industrielle materialer, betonelementerne, den synlige rør– og ledningsføring samt facadedekorationen, skabt til dels af elefantriste, er suppleret af støbte søjler med indlejrede aftryk og belysning skabt i farvede glaskupler. Vand giver liv, og der er allerede liv i den nye bydel ved vandet i Fredericia. Parkeringshuset står som en kollage, en mobile, en skulptur og et relief på samme tid.

I 1957 skabte Le Corbusier Maison du Brésil i Cité internationale universitaire de Paris. I den tunge betonbygnings etager strømmer et mangefarvet lys ind igennem facadens mosaik. Mange arkitekter havde kunstneriske aspirationer – i HYDRA bliver kunstneren arkitekt. Og som med Le Corbusiers bygning vil HYDRA ældes med ynde, for bygningen har en helt særlig korrespondance mellem det indre og det ydre. Det uisolerede rum giver en bevidstgørelse om klimaet, vejret, lyset, alt det, der skaber verden udenfor. Kunst og arkitektur komplimenterer hinanden på inspirerende vis i parkeringshuset HYDRA. Her har Roepstorffs iboende sans for taktilitet fået en helt konkret og blivende form. Værkets umiddelbare iøjnefaldenhed til trods forbliver brugeren kernen i bygningen – og det er jo netop funktionalisme.

Fakta

Byggeår: 2020

Arkitekt/kunstner: Kirstine Roepstorff

Foto: Marie-Louise Høstbo
Foto: Marie-Louise Høstbo
Foto: Marie-Louise Høstbo
Foto: Marie-Louise Høstbo
Foto: Marie-Louise Høstbo

Relateret indhold