M/S Museet for Søfart i Helsingør

Kort om projektet

Med en beliggenhed placeret mellem Kulturværftet og Kronborg Slot var der specifikke krav til størrelsen på Museet for Søfart. Byggeriet måtte ikke være alt for stort, da det ellers ville skærme for udsigten til slottet. Problematikken blev løst på bedste vis ved at bygge Søfartsmuseet ned i en gammel beton-tørdok fra 1892. En tørdok er et bassin tømt for vand, hvor skibsbygninger og -reparationer finder sted.

Tørdokken blev bevaret efter alle kunstens regler og giver en historisk dimension til museet. De rå betonvægge med løberust og aftryk fra forskallingsbrædder vidner om, at tørdokken i fortiden er blevet brugt til skibsbyggeri og -vedligeholdelse. Det er et kompliceret bygningsværk, der med sin størrelse og sin placering under jorden både er usynligt og omfattende på samme tid.

Enkelte steder er de autentiske betonvægge gennembrudt af store glasfacader for at give lysindfald til de bagerste lokaler. Derudover krydser tre glasbroer dokken fra forskellige vinkler i siksak.

Dokken er syv meter dyb, 150 meter lang og 25 meter bred. Den giver museumsgæsterne et umiddelbart indtryk af de kæmpemæssige størrelsesforhold, der gør sig gældende for skibsbyggeri.