Nordkraft Kultur- og Fritidshus

Kort beskrivelse

Hovedidéen med transformationen fra kraftværk til kultur- og fritidshus har været at åbne de tre bygningsafsnit mod hinanden. På den måde danner bygningens gulv ét stort offentligt rum, hvorfra der er adgang til de mange aktiviteter fordelt på 30.000 kvadratmeter og ti etager. 

Både skillevægge og etageadskillelser blev gennembrudt på kryds og tværs for at skabe nye sammenhænge, og der er blevet etableret nye dæk, brystninger og ramper i in situ-­støbt beton, der spiller videre på de eksisterende rå, ubehandlede flader. Det rå volumen med alle dets skrammer, brugsspor og rustne armering er betagende og fortæller om bygningens oprindelige formål. 

Det særlige ved transformationen af Nordkraft til det nuværende kultur­ og fritidshus er den usentimentale behandling af den rå̊ betonbygning, hvor alle spor af slid og hårdhændet behandling er bevaret og suppleret med nye tiltag. Selv hårde indgreb og snitflader står helt utilslørede, og supplerende betonkonstruktioner forholder sig til den oprindelige karakter.

Uddybende beskrivelse

Fra Dansk Betonarkitektur af Jørgen Hegner Christiansen

Transformationen af Nordkraftkomplekset i Aalborg er fortællingen om, hvordan et udslidt, nedrivningstruet kraftværk er genopstået som et kraftcenter for byens kultur-og fritidsliv.

Placeringen er historisk baseret, idet byens andet elektricitetsværk åbnede i 1909 på hjørnet af Nyhavnsgade og Kjellerupsgade, en bygning i nationalromantisk stil, der stadig er bevaret og fungerer som fordelingscentral for fjernvarmen i området.

I slutningen af 1930’erne var en udvidelse af kapaciteten nødvendig, og et nyt kuldrevet elværk blev derfor projekteret på den østlige side af Kjellerupsgade til supplering af det oprindelige. Det blev opført i slutningen af 1940’erne i form af et sammenbygget kedel-og turbinehus i jernbeton med en muret facade mod Kjellerupsgade. Kedelhuset rummede fire kulfyrede kedler, mens den bagvedliggende turbinebygning indeholdt to 30 MW dampturbiner, senere udvidet med yderligere to turbiner. Arkitekturen var for kedelhusets vedkommende stærkt påvirket af Spritfabrikkerne på den anden side af Limfjordsbroen, tegnet i 1929-1931 af Alfred Cock-Clausen. Projekterende var de lokale arkitekter Carlo Odgaard og Carl Einar Glahn 1942-1949.

I 1954 begyndte man også at levere fjernvarme, og derfor blev Nordkraft 1957-1959 udvidet med en ny turbinebygning af jernbeton med hvælvet tag samt en høj mellem-og kedel­bygning med to 110 meter høje stålskorstene. En senere udbygning af disse med kulfiltre nødvendiggjorde en forstærkning i form af en udvendig stålgitterkonstruktion, som stadig ses på østfacaden. Store udvidelser fulgte i 1970’erne nord for Nyhavnsgade, men disse blev revet ned efter fusionen med Vendsyssel­værket i 1997.  

Kommunen købte grund og bygninger i 2004, og i 2005 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om omdannelsen af Nordkraft til et center for kultur og fritid, som Cubo vandt. Forinden var bygningerne blevet ribbet totalt for indhold. Kedler, maskiner og skorstene var væk – tilbage stod en tom skal af enorme dimensioner; en collage gennem tiden af byg­ningsformer, materialer og konstruktioner. Understøttet af den begrænsede økonomi i projektet argumenterede Cubo i deres forslag for at bevare denne sammensathed og næsten ruinøse indre tilstand, hvor den rå industribygning træder frem med alle sine grove ar og spor af hårdt slid. En museal bevaring af Nordkraft som et industriminde med nye funktioner var udelukket.

Hovedideen har været at åbne de tre byg­ningsafsnit mod hinanden, således at bygnin­gens gulv kunne danne ét stort offentligt rum, hvorfra der var adgang til de mange aktiviteter fordelt på 30.000 kvadratmeter og ti etager. Både skillevægge og etageadskillelser er blevet gennembrudt på kryds og tværs for at skabe nye sammenhænge, og der er blevet etableret nye dæk, brystninger og ramper i in situ-støbt beton, der spiller videre på de eksisterende rå, ubehandlede flader.

Adgangen fra Kjellerups Torv sker gennem en række glasdøre i den enorme kedelhal, hvor de store in situ-støbte kultragte i loftet, der ledte kullene ned til kedlerne, er bevaret. Det rå volumen med alle dets skrammer, brugs­spor og rustne armering er betagende og fortæller om bygningens oprindelige formål, og lyset fra de høje vestvendte vinduer er behage­ligt afstemt. Det multifunktionelle rum anven­des blandt andet til skiftende udstillinger, markedsdage og koncerter og rummer også restaurant og bar, turistinformation med mere.

I den nordlige ende fører ramper og trapper videre til et nyt foyerområde, hvorfra der er adgang til den gamle turbinehal, der anvendes til idrætsfunktioner og som koncertsal, til bold­hallen i turbinebygningen fra 1959 og til Kunst­hal Nord. Under boldhallen, der er et indskudt dæk af ttd-betonelementer, er der blevet plads til en teatersal, og under kunsthallen findes en biograf med tre sale, begge med adgang fra en smøge i terrænniveau fra foyeren. Under den gamle turbinehal holder spillestedet ’Skråen’ til.

I turbinebygningen er der udlejet lokaler til blandt andet DGI, Aalborg Kulturskole, Aalborg Universitets idrætsuddannelser, Dreamhouse (et erhvervshus for iværksættere og mindre virk­somheder) og VisitAalborgs administration. I boldhallen er der ophængt en »black box«, en stålkasse på 650 ton, der rummer cirka 1575 kvadratmeter sports-og musiklokaler i tre etager. Oven på turbinebygningen er der tilføjet to nye etager for at udvide udlejningsmulighederne og undgå indskudte etager i for eksempel kedelhallen.

Ved ombygningen er der opnået mærkbare energibesparelser ved udvendig isolering af facaderne, indsættelse af lavenergiruder, samt ved at friholde dele af de indre rum fra de gamle facader.

Det særlige ved transformationen af Nord­kraft til kultur-og fritidshus er den usentimentale behandling af den rå betonbygning, hvor alle spor af slid og hårdhændet behandling er bevaret og suppleret med nye tiltag. Selv hårde indgreb og snitflader står helt utilslørede, og supplerende betonkonstruktioner forholder sig til den oprindelige karakter.