Ordrupgaard

Kort beskrivelse

Den britisk-iranske verdens stjernearkitekt, Zaha Hadid, vandt Kulturministeriets projektkonkurrence til udformning af en ny tilbygning til Ordrupgaardsamlingen. Begrundelsen byggede på, at programmets kompleksitet var indarbejdet i den elegante, rumlige form med de ønskede klare, funktionelle sammenhænge i et arkitektonisk overraskende bevægelses- og udstillingsforløb.

Tilbygningen fremstår som en sammenhængende organisk form udført i mørk beton. Bygningens tætte relation med det omkringliggende parkanlæg forstærkes ved, at dele af bygningen springer ud af terrænet. Husets facader består af en kombination af beton og glas. Gennem husets organiske former er betonens plastiske egenskaber fastholdt. Bygningens facade har bløde kanter med flydende overgang, og den fremstår ikke som en traditionel bærende struktur. Det understreges ved at gulve, vægge og lofter er forbundet med karakteristiske buer således, at der ikke optræder skarpe overgange mellem de enkelte bygningsdele.

Bygningen er støbt i in-situ beton mod en forskalling af plyfa krydsfiner i feltstørrelser på cirka 1600x2400 millimeter og med tydelige klamphuller i et præcist mønster.

Uddybende beskrivelse

Husets fundament, vægge og tag danner en sammenhængende form uden artikulerede overgange mellem de enkelte bygningsdele. Man kan se hvor overgangen mellem forskellige støbeteknikker har dikteret støbeskel.

Der er anvendt to forskellige støtteteknikker i byggeriet. Til alle de buede, lodrette vægge er anvendt en traditionel støbeteknik med forskallingsforme beklædt med plyfa-plader. Til både de ind- og udvendige vægge er der anvendt beton, som er vibreret på traditionel vis. De udvendige vægge er efterfølgende isoleret og apteret indvendigt. Mange af de indvendige vægge har udsparinger til blandt andet håndlister. En af bygningens karakteristika er, at alle hjørner står skarpkantede helt uden affasninger. Dette er lykkedes til trods for, at flere hjørner er spidse med en vinkel på under 90 grader.   

Til de ikke lodrette vægge samt de karakteristiske buer er der anvendt SCC-beton for at undså at vibrere i vanskelige krumme forme. Ud over, at væggene ikke er lodrette, er de også karakteriseret ved at være udført som to selvstændige skaller med isolering imellem. Væggene er konstrueret ved først at støbe den indvendige skal. Det er anvendt flere tynde lag forskallingsplader i formene for at opnå den rette krumning. Betonen er pumpet ind i bunden af formen for at minimere risikoen for luftlommer. Efter betonen er hærdet, er isolering og membran monteret. Det danner tilsammen den indvendige forskalling for den ydre betonskal, der er støbt efter samme principper som den indvendige skal.

Sternkanterne over de store vinduespartier er udført som betonelementer. Elementerne er udført på byggepladsen for at få et udseende, der matcher den in situ-støbte beton. På den måde er de ydre forhold, der har indflydelse på betonen visuelle fremtræden, holdt så ens så muligt.

Husets tagdæk er støbt som et traditionelt massivt betondæk. Tagdækkets underside et blottet og danner således loftet. Får at undgå synlige afstandsklodser er de, inden montagen, indfarvet i samme farve som betonen. Lamper og ovenlys er planforsænket i betonen, og de fremstår derved som en glat flade.

Til efterreparationer er anvendt en reparationsmørtel indfarvet i samme farve som betonen. Det er ikke alle skader, der er forsøgt repareret, da en reparation ofte vil springe mere i øjnene end selve skaden. Derfor kan en lille skade fremfor en stor efterreparation være at foretrække. 

Overflade

Bygningens overflader fremstår som mørke, glatte og ensartede flader med tekstur fra forskallingsplader og et velordnet system af klampshuller. Betonen fremstå i sit rene udtryk, da den ikke er efterbehandlet. Der optræder mindre forskelle i overfladerne afhængig af, hvilken støbeteknik der er anvendt. Eksempelvis optræder der flere luftporrer i de buede vægge støb med SCC beton end i de lodrette vægge.

Den udvendige betonoverflade vil med tiden forvitre. I første omgang vil cementpastaen slides af overfladen og blotlægge tilslagsmaterialerne. Da tilslaget ikke er sort vil bygningens udvendige facader med tiden blive lysere end de indvendige betonoverflader.

De ikke lodrette facader bliver påvirket af regnvand, og de vil derfor i perioder blive opfugtet. Dette gælder særligt i toppen af de buede vægstykker, der nærsten er vandrette. Følgevirkningen af opfugtningen er begroninger i form af alger.