Scandinavian Congress Center

Kort beskrivelse

Centeret består af store selvstændige kasseformede bygningsenheder samlet af et centralt glasoverdækket torv. De store plane facader på gavltårnene er opdelt i mange mindre enheder i form af rektangulære elementer i halvforbandt. På afstand opnås et udtryk som en murstensvæg i overstørrelse.

Konstruktivt er gavltårnene udført som en bærende betonvæg beklædt med gule, indfarvede beklædningsplader i tre forskellige farvevarianter. De tre farvevarianter er placeret efter et nøje planlagt mønster, der giver et indtryk af, at pladerne er tilfældigt placeret. Beklædningspladerne har samme farvetoninger indvendigt og udvendigt, men har forskellige størrelser, idet de indvendige plader fortrinsvis er kvadratiske. Fælles for de indvendige og udvendige facader er, at de er udført af mange mindre beklædningsplader, hvormed de gule farvenuancer skaber et levende spil i facaden. De indvendige beklædningsplader er indstøbt i betonelementer uden overlapning. Fugerne mellem pladerne er udstøbt med indfarvet mørtel som en del af betonelementproduktionen.

Uddybende beskrivelse

Facadebeklædningen udgøres af plader i tre grundlægende farvenuancer. Variationer i farven af de enkelte plader, inden for hver serie, har dog resulteret i synsmæssige flere varianter. De mange farvenuancer er en styrke for detaljeringskonceptet.

Beklædningen er udformet så pladerne overlapper hinanden, hvilket betyder, at der i princippet ikke er fuger i beklædningen. Dog er der små huller ved hjørnerne som følge af, at der er brug for en hvis montagetolerance. Hullerne er ikke efterfuget.

Hjørnerne er udført med særlige hjørneelementer, hvor pladen er ført et stykke rundt om hjørnet. Dermed opnås en illusion af, at væggen er konstrueret af massive blokke. Mod taget er beklædningen på traditionel vis afsluttet med en lille diskret drypnæse i zink.

Vedligeholdelse

Facaden på centeret kræver minimal vedligeholdelse og forventes at kunne bibeholde det tilstræbte udtryk mange år endnu. Det skyldes det bevidste valg af mindre enheder med flere farvevarianter. Eventuelle forskelle i farve, som følge af forskellig patinering, vil i stor udstrækning blive sløret af designet.

Bygningen patinerer generelt ensartet for hvert facadeafsnit. Der findes der – i et mindre betydeligt omfang – løbere fra samlingerne mellem beklædningspladerne. På overfladeniveau varierer farvetoningen både mellem og indenfor elementerne, mens teksturen er meget ensartet. På nogle elementer er der områder med kalkudfældninger, hvorimod andre har lyse skjolder. Bygningen bærer ikke præg af at være afrenset. Smuds og snavs kan ses på overfladen, men kun på nært hold og ikke i en grad, der på facade- eller detaljeniveau virker forstyrrende. Det giver derimod et positivt udtryk for, at den valgte designløsning er robust overfor tidens tand.

Overfladen er kraftigt afsyret og dermed meget robust overfor ændring af udtryk som følge af ældning. Derudover er overfladen efterbehandlet med et siloxan-baseret hydrofoberingsmiddel, hvilket er med til at gøre overfladen vedligeholdelseslet.

De mindre variationer, der optræder i facaden, er uproblematiske på grund af designet. Facaden kan tolerere store variationer, indenfor hvert element, uden at det giver synsmæssige gener. Kun løberne fra elementsamlingerne bør der holdes øje med. De kan på sigt udvikle sig til en blivende erosion af overfladen, hvilket vil påvirke designet mærkbart.