Drift og vedligeholdelse

Betonoverflader ændrer udseende og nedbrydes med tiden ligesom alle andre bygningsmaterialer. Det går bare ikke så hurtigt. Beton er altså ikke vedligeholdelsesfrit, men vedligeholdelseslet.

Drift og vedligeholdelse

Betonoverfladen nedbrydes hele tiden ganske langsomt ligesom granit, og den ændrer derfor også udseende. Almindeligvis bemærkes en langsom, ensartet ændring af en bygnings udseende slet ikke. Ofte er det kun, hvis enkelte dele af bygningens overflade ændrer udseende meget hurtigere end resten af bygningen, at ændringen opfattes som et problem. I så fald er der tale om æstetiske skader – altså ikke-ønskelige ændringer af udseendet.

I nedenstående publikationer findes flere oplysninger om drift og vedligeholdelse af synlige betonoverflader.

Download publikationen ”Drift af bygningers synlige betonoverflader”

Download publikationen ”Smukke betonoverflader - produktion, udførelse og vedligehold”

Download publikationen ”Vedligehold af synlige betonoverflader”

Bagsværd Kirkes placering ved de mange birketræer gør, at facaderne er særligt belastet med organisk materiale, som øger risikoen for algevækst på både lodrette og vandrette flader.

Foto: Torben Eskerod

Reparation

Fysiske (konstruktive) skader kan også forekomme, hvis den udførte betonkvalitet ikke er egnet til den last eller det miljø, konstruktionen udsættes for. Dette bør ikke være et problem for et velgennemført byggeri, men opstår der alligevel fysiske skader, kan udbedring være påkrævet for at undgå, at konstruktionen ikke tager yderligere skade. Hvis reparation er påkrævet, skal det æstetiske aspekt også inddrages.

Det er vanskeligt at genskabe en overflade i reparationen, der både på kort og lang sigt vil opføre sig som de oprindelige overflader. Hvis man på kort sigt matcher farve og tekstur, kan det medføre, at reparationen efterfølgende bliver meget tydelig. Det omvendte kan også være tilfældet. Nemlig, at man ikke får samme ensartede udtryk umiddelbart efter reparationen, men at man få år senere ikke kan skelne reparationen fra de oprindelige overflader. 

I nedenstående notat findes eksempler på prøvereparationer på betonfacaderne i Galgebakken.

Download notat ”Prøvereparationer i Galgebakken”

På betonfacader i Galgebakken blev der i 2009 igangsat prøvereparationer af elementtå og dæklagsafskalninger i forpladen på facadeelementerne for at bevare den smukke, særegne farve og tekstur i de eksisterende facader.

Foto: Thomas Juul Andersen

Afrensning

For æstetiske skader bør det vurderes, om det er hensigtsmæssigt at forsøge at udbedre skaden, eller om reparationen udelukkende vil forværre situationen. Ved afrensning risikeres det for eksempel at gøre det afrensede område mere synligt i forhold til den ellers jævnt patinerede bygning (en ”ren plet”).

Afrensning kan også være direkte skadelig for overfladen. Industriel højtryksrensning foregår eksempelvis typisk ved så højt tryk, at det kan knuse en ellers glat og tæt overflade. I sådanne tilfælde vil overfladen efterlades åben, porøs, og mere modtagelig overfor tilsmudsning og begroning, end den var inden rensningen. Mere skånsomme rensningsmetoder kan anvendes. Eksempelvis kan rensningen ske med sæbevand og børste. Efter afrensning kan der eventuelt afsluttes med en efterbehandling af overfladen med et hydrofoberingsmiddel for at reducere fremtidig tilsmudsning og begroning.

I følgende publikation findes en oversigt over afrensning af synlige betonoverflader.

Download publikationen ”Rensning af betonoverflader”

I nedenstående tilstandsvurdering findes afrensningsforløbet af Holsterbro Retsbygning. 

Download ”Tilstandsvurdering Holstebro retsbygning”

Ved Holstebro Retsbygning er de skrå facader mod nord og syd tilsmudset og begroet med alger. Facader er højtryksrenset, hvilket har øget den efterfølgende tilsmudsning og begroning markant, da overfladen er blevet yderligere åbnet. Det tilskyndes, at facaderne afrenses årligt, så de forbliver rene. Efterfølgende ældning, og i særdeleshed højtryksrensning, har blotlagt luftporer og frembragt en mere ru og porøs tekstur, ligesom der er lidt større farvevariationer.

Foto: Tommy Bæk Hansen

Relateret indhold