Digitalisering af byer og boliger har et stort potentiale for at understøtte vækst, inklusion og bæredygtighed og kan medvirke til nye måder at organisere, bygge, udvikle og leve i byen på. Hvordan skal vores bæredygtige lokalsamfund se ud i 2030, og hvad er vigtigt at indtænke her i forhold til infrastruktur, bygninger og forskellen mellem by og land?

Bæredygtig, sund og sikker fødevareproduktion er blandt vores danske styrker. Hvordan ser fremtidens fødevarer ud, og kan foodtech spille en rolle i søgen efter løsninger på den globale fødevareudfordring i fremtiden? Hvilken rolle kan den enkelte borger spille hjemmefra ved brug af teknologi? Og hvordan forbliver Danmark en frontløber i feltet?

Vi kender robotterne fra Hollywood, men du finder dem også i stigende grad rundt om i det danske landskab: operationsrobotter, chatrobotter, produktionsrobotter, sociale robotter… Anvendelsesmulighederne er grænseløse – men er det den vej, som vi ønsker at gå? Hvordan skal vores liv med robotterne se ud i 2030?

For de fleste børn er Danmark et godt sted at vokse op, men trods et stærkt velfærdssamfund lykkes det ikke at give alle børn samme chancer for at trives, lære og udvikle sig. Hvordan kan vi bruge data og digitale teknologier til at sikre, at alle børn kommer ombord på velfærdstoget ind i fremtiden? 

Teknologier og algoritmer kommer ikke af sig selv, men formes og bruges af mennesker. Dig og mig. Vi skal sikre, at den teknologiske udvikling repræsenterer alle – uanset køn, seksualitet, religiøs og politisk overbevisning, alder, interesser, oprindelse, uddannelse og så videre. Det er vigtigt at tage dialogen om, hvordan vi får en stærkere mangfoldighed omkring udviklingen af vores teknologiske fremtid – og dette starter i uddannelsessystemet.  

Data er sølv, men viden er guld, og der er viden i data, som kan komme mange flere til gode, hvis vi forstår at udvinde og bruge det rigtigt. Men hvad er egentlig op og ned, når vi taler data, og hvor langt bør individers samtykke kunne gå – og til hvilke formål? Hvordan ser ejerskab af data ud i fremtiden i det offentlige og private?

COVID-19 accelererede Danmarks digitale styrker. Borgere og myndigheder tog digitale hjælpemidler i brug fra den ene dag til den anden og brugte dem til at løfte almindelige velfærdsopgaver men også nyopståede udfordringer, der blandt andet fulgte i kølvandet på et presset sundhedsvæsen. Hvordan bruger vi teknologi til proaktivt at styrke og fremtidssikre måden vi modtager, udvikler og leverer velfærd?

Digitalisering kommer til at ramme alle dele af vores samfund – hvis ikke i dag, så i morgen. Til den sidste folkehøring overleverer vi det samlede katalog fra turneens folkehøringer og afslutter med i fællesskab at formulere de første indspark til en digital køreplan for Danmarks digitale fremtid. 

Med COVID-19 måtte danske skoler, lærere og elever med lynfart omstille sig til en digital hverdag, og det danske samfund fik en forsmag på, hvordan fremtidens digitale skole kan se ud. Men hvilke digitale elementer skal bringes med tilbage til en hverdag med fysisk fremmøde i skolen? Hvordan mener vi, at fremtidens digitale skole bør - og ikke bør -  se ud? ​

Danske virksomheder, offentlige institutioner og os selv som energiforbrugere i eget hjem får i stigende grad mulighed for at forstå vores klimaaftryk. Enorme mængder forbrugsdata registreres dagligt via sensorer og måleinstrumenter, og dette datahav kan blandt andet bruges til at udvikle nye forretningsmuligheder og understøtte en grøn omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Hvordan ser vejen derhen ud, og hvilke forbehold skal vi tage?