Vi har opdateret skabelonen til fratrædelsesaftale, så den nu indeholder brede formuleringer om varsling af samtidighedsferie i opsigelsesperioden, herunder at virksomheden kan varsle ferie til afholdelse både i nuværende og kommende ferieafholdelsesperioder. Det bemærkes desuden, at skabelonen ikke længere indeholder ordlyd om indefrysning af ferie eller mulighed for at fratræde inden 1. september 2020, da afsnittene ikke længere er relevante.
Med DI’s skabelon kan du skræddersy en fratrædelsesaftale til en medarbejder, som passer til jeres behov og de aftalte vilkår.
Formularen guider dig gennem de emner, virksomheden og medarbejderen typisk bør tage stilling til i forbindelse med en fratrædelse, og som bl.a. skal sikre, at der ikke efterfølgende opstår uoverensstemmelser eller konflikter omkring ansættelsesforholdets ophør.
Formularen giver dig også mulighed for at tilpasse fratrædelsesaftalen til individuelle aftalevilkår og virksomhedens personalepolitik.
I formularen vælger du selv, om fratrædelsesaftalen skal være på dansk eller engelsk.
Skriv til vores eksperter